Der skal detektivarbejde til. Nogle gange skal der endda en hel del arbejde til.

Lad mig starte med en lille metafor, som du måske allerede kender.

Isbjerget

Forestil dig et isbjerg. Vi ved, at ca. 10% af isbjerget er over vandoverfladen. De 90% er under.
Sådan er det også med din bevidsthed. Kun ca 10% af din bevidsthed er bevidst, om jeg så må sige. Resten er ubevidst.

Hvis du fx godt ved (i de 10% af din bevidsthed), at det er en dårlig ide at skælde dit barn ud, så kan de 90% alligevel føre dig til en adfærd, hvor du får skældt dit barn ud.
Fordi det ligger i den autopilot, der ligger i den gemte del af bevidstheden.

Din samlede bevidsthed består af arv, genetik, indlæring, erfaringer og konklusioner, du har skabt i løbet af dit liv. Det starter allerede mens du ligger i mors mave og fortsætter med fuld styrke, så snart du er ude og begynder dit livs rejse.

Meget indlæring finder endda sted før du har sproget i din magt. Derfor kan noget af bevidstheden være lagret som sansninger eller følelser, som det lille barn har oplevet, men endnu ikke har sprog til at beskrive.

Derfor kan en hel del af dine erindringer være skjult for din bevidste bevidsthed.

I terapi arbejder vi på at få kastet lys på noget af det, der gemmer sig under overfladen og som samtidig styrer dit liv her og nu.

Evolutionen

Vi er som bekendt også produkter evolutionen, der bl.a. har betydet, at vi er det dyr, der er længst tid om at udvikle vores fantastiske hjerne.

Derfor er menneskebarnet 100% afhængig af, at der er forældre, der giver det omsorg og sikkerhed. Dét ved barnet instinktivt og præcis derfor er børn så gode til at tilpasse sig de voksne for at overleve.

Barnet stiller ikke spørgsmålstegn ved dét, de lærer og modtager fra de voksne. Nogle gør, når de når en vis alder og selvstændighedstrangen melder sig. Det er det, nogle kalder “teenage-oprør”.

Små børn er således genetisk kodet til at være 100% loyale mod deres forældre. Og den loyalitet bevares i stor udstrækning også i voksenalderen – fordi loyaliteten allerede er grundlagt i det lille barn og herefter lagret i vores underbevidsthed.

Det er kendetegnende for mange voksne, at de har den opfattelse, at deres forældre elskede dem og ville dem alt det bedste, hvilket formentlig er en fuldkommen sand antagelse.

Problemet er, at nogle (mange) forældre ikke har været modne eller vidende om, hvad et barns behov er. Men den viden om forældrene har det lille barn ikke.

I terapien arbejder vi med at afdække, hvorvidt klienten som barn har haft udækkede betydningsfulde behov, som stadig ligger uforløst i underbevidstheden. Ikke for at gøre forældrene forkerte, men for at opdage, hvilken konsekvens, det havde for barnets følelsesliv og dermed den adfærd, som følger barnet ind i voksenalderen.

Hvis barnet måtte sno sig meget for at få opmærksomhed/kærlighed/venlighed fra forælderen, vil samme barn som voksen ofte have en adfærd, som nogle kalder pleaser-adfærd.

Nu til sagen..

For sagen er, at et barn – udover de fysiske behov for mad, varme og søvn – også har kæmpebehov for omsorg, venlighed, tålmodighed, respekt, opmærksomhed og støtte til den hæsblæsende udvikling, det skal igennem inden det er fuldt funktionsdygtig som voksen.

Når jeg kalder en forælder umoden eller uvidende istedet for at kalde dem onde eller uansvarlige, er det fordi jeg rent faktisk tror på, at forældre elsker deres børn og vil dem det bedste.
Men når barnet ikke får opfyldt sine behov, så er det barnet, der betaler prisen.

Hvis vi som barn ikke er blevet set med de behov, som alle børn har, så bliver vi som barnet på savannen – vi bliver nødt til at udvikle strategier for at få dét, vi har behov for.

Et barn vil altid forsøge at få den kærlige opmærksomhed og støtte fra sine forældre, som det har behov for. Også selvom erfaringen lærer dem, at det kan være særdeles svært, ja, måske endda helt umuligt at opnå. For der er ingen anden udvej for et barn end at forsøge at overleve bedst muligt.

Da det lille barn som sagt først og fremmest er opfyldt af sansninger og følelser, er det uhyre vigtigt at blive mødt netop i disse. Udviklingen af vores nervesystem, følelsessystem, evnen til at mærke os selv og vores livsvigtige behov afhænger af, at vi mødes netop på disse “radiobølger” – at de voksne spejler og opfylder vores behov. Ellers mangler barnet vigtige brikker til den udvikling, der også kendetegner os i vores voksne liv.

Det er der desværre mange af vores forældre, der ikke havde lært – måske fordi deres forældre heller ikke vidste det.

Et eksempel

Forestil dig, at du er vokset op i en familie, der er stærkt optaget af præstationer, fysiske eller intellektuelle.

Barnet skal – for at opnå forældrenes anerkendelse og opmærksomhed – gøre sig “fortjent” til det gennem sine præstationer.

Barnet i denne familie vil hurtigt lære, at når det er dygtigt, så er der bonus. Hvis der ikke præsteres, er der minus.

Problemet er, at dette barn, i sin iver efter at blive dygtig, lærer at overhøre sine egne behov og sine egne interesser. Det bliver svært at udvikle sin egen integritet og efterhånden svært at mærke egne følelser, der altid peger på de behov, vi har.

Som voksen kommer dette “barn” til mig og fortæller, at det er svært at finde vej i livet, at det er svært at føle glæde, at “barnet” er søgende i forhold oplevelsen af “det er som om der mangler noget, men jeg ved ikke hvad..”

Dette voksne barn er optaget af at præstere – og er typisk dygtig til det. På overfladen er alt godt. Den voksne har måske familie og er veletableret – eller er ung og i tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert for den enkelte.

Fordi de følelser, der skal vise vej, har været gemt af vejen så længe, at der skal arbejdes for at genetablere en god relation til dem. Det er det, vi arbejder med i Emotions Fokuseret Terapi.

Opsumering

Som voksen kan det være utroligt svært at få øje på, at der var noget, vi IKKE fik som børn.

“Vi manglede jo ikke noget og jeg klarede mig godt i skolen” hører jeg ofte. Selvfølgelig er der også utallige andre udlægninger end denne version.

For det barn, der IKKE blev set og mødt i de følelsesmæssige behov, kan have svært ved som voksen at mærke sig selv og de behov, som blev negligeret, gemt af vejen, i barndommen. Men hele historien ligger stadig i underbevidstheden og rumler. Giver uro.

For mange er det længslen efter samhørighed og fællesskab – også på egne præmisser – der inderst inde kan give en smertelig følelse af ensomhed. Eller følelsen af at stå alene med det hele.
Det voksne barns (ubevidste) konklusion er ofte, at “hvis jeg ønsker fællesskab, skal jeg sætte mig selv i parentes og tilpasse mig de andre, være der for andre, hjælpe andre”.

Udover en indre ensomhed følger der også ofte en følelse af, at det er svært at finde noget, der er virkelig meningsfuldt at tage sig til. Det er smertefuldt og kan give meget uro eller vi kan reagere med depression.

Sådan kan det være, hvis vi som barn har aldrig lært, at det er ok at følge sin egen indre fornemmelse for mening, nærhed i relationer og finde tryghed i bare at være sig selv.

Kan man lære det?

Ja, det kan man godt. Det kræver en indsats og ønsket om at investere i et (mere) tilfredsstillende liv, der giver ro og mening.

Er det let?
Nej, de fleste synes, at det kan være både svært og smertefuldt at erkende, at de har manglet noget, der ville have hjulpet dem langt tidligere i livet. De fleste synes dog også, at det er indsatsen værd at blive bevidste om dette og at genetablere den kontakt til eget nervesystem og egne følelser, der har været gemt væk.

Giver det mening?
Ja! det giver altid mening at genetablere en følelsesmæssig forbindelse til sig selv. At få fat i alle følelser, gode såvel som svære, for det er følelserne og deres budskaber, der gør os til hele mennesker.

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte mig på 28 83 05 32 eller på mail diana.lindegaard@gmail.com

Lad mig høre dine spørgsmål, kommentarer eller hvis du ønsker at høre mere om det bestemt emne.

Kærlige hilsner

Diana Lindegaard