+45 28 83 05 32info@lifeship.dk Kompagnistræde 32A, st.tv., 1208 København K

Familieterapi og forældrerådgivning

Familieterapi og forældrerådgivning er til forældre, der møder daglige udfordringer med små eller store børn og som gerne vil have familielivet til at hænge bedre sammen.

Ingen forældre er perfekte, men de er som regel kærlige, velmenende – og til tider – rådvilde mennesker. Derfor kan familieterapi og forældrerådgivning være en god investering.

Familieterapi giver mening, hvis du kender til:

  • Konflikter
  • Stress
  • Bekymringer
  • Ærgrelser
  • Dårlig eller ingen kommunikation
  • Dit barn trives ikke i skolen, blandt venner osv.
  • Manglende tillid
  • Tvivl om opdragelse
  • At tingene eskalerer i den forkerte retning
  • At der er skilsmisse under opsejling
  • At familielivet er drænende
  • Sygdom i familien
  • At du er bange for ikke at være en god nok forælder
  • At du ikke forstår dit barns adfærd
  • ….eller andre udfordringer

Og du hellere vil:

  • Have en (k)ærlig forbindelse med dit barn
  • Kende hemmeligheden bag kommunikation, der virker
  • Skabe et familieliv, der gavner alle parter
  • Forstå dit barns grundlæggende behov
  • Vide, hvorfor dit barn stritter imod
  • Vide, hvordan du vinder dit barns tillid 100%
  • Vide, hvornår du skal slippe og hvornår du skal blande dig
  • Undgå de misforståelser, der ødelægger jeres relation
  • Kende sandheden om, hvorfor de fleste forældre har problemer
  • Forstå dit barns proces lidt bedre
  • Sikre dig en langtidsholdbar relation til dit barn
  • Og meget mere….

…så vil familieterapi og forældrerådgivning være en stor hjælp til at få justeret familielivet, så dagligdagen bliver mere overskuelig og der bliver plads til mere glæde.

Familieterapi og forældrerådgivning er til helt almindelige familier

Som forælder er du vejleder og omsorgsperson for dit barn, men hvem vejleder dig i din forældrerolle?

Gennem 12 år har jeg arbejdet med familier, der med få eller flere justeringer har ændret deres familieliv til en tryg, værdifuld base, hvor alle respekterer hinanden og føler sig godt tilpas.

Når din familie fungerer for alle, kan problemer tages i opløbet i stedet for at vokse sig store og ulme som en tikkende bombe under overfladen.

Som forælder ønsker du med garanti det bedste – og gør dit bedste – for at få din familie til at fungere til glæde for alle.

Men selvom du har de allerbedste intentioner og er fuldt kompetent, kan der være blinde vinkler, som du selv kan have svært ved at se og derfor også har svært ved at ændre.

Sandheden er, at når én (eller flere) i familien mistrives, så smitter det af på alle i hjemmet.

Det er her, familieterapi og forældrerådgivning kan gøre en kæmpe forskel i jeres fælles hverdag – og i jeres liv som helhed.

Familieterapi og forældrerådgivning – et kort forløb

Et Forløb til forældre består af 6 sessioner à 90 minutter. Vi mødes på mit kontor i København.

I hver session tager vi udgangspunkt i den udfordring, der lige nu fylder mest i jeres familie.

Vi taler om mange ting, fx. om de voksnes måde at være forældre på og dit barns måde at være i verden på.
Vores egen måde at være forældre på trækker typisk tråde til vores egen opvækst og ofte er det både gavnligt og meningsfuldt at kigge på disse tråde.

Med familieterapi og forældrerådgivning får du den indsigt og de værktøjer, du som forælder har mest behov for lige nu for at skabe forandring i jeres hverdag.

Du vil opleve, at forskellige udfordringer kan hænge indbyrdes sammen. Forældre bliver ofte overraskede over, at en justering ét sted kan få andre brikker til at falde på plads af sig selv.

Eftersom du løbende får ny viden og støtte til at gennemføre forandring, vil du hele tiden træne og integrere de nye færdigheder og samtidig opleve udbytte – ikke kun for dig, men for hele familien.

Når du er god til at lede og skabe flow i din familie, får du mere overskud, både til dig selv og dine (andre) vigtigste relationer. Det bliver både lettere og mere meningsfuldt at være forældre.

Så et kort forløb med familieterapi og forældrerådgivning er en vigtig investering med stort og varigt udbytte.

familieterapi og forældrerådgivning

Familieterapi og forældrerådgivning – det praktiske

Forløbet inkluderer 6 sessioner à 90 minutter til én eller begge forældre.

Sessionerne foregår i mit kontor i Kompagnistræde 32A, st.tv., 1208 København K – midt i København.
Bor du længere væk, har jeg rigtig god erfaring med sessioner over Zoom.

Pris: 6.250 kr. inkl. moms (6 sessioner for 5 sessioners pris).

Gratis bonus: Når du køber mit forløb, får du min e-bog Forstå din teenagers behov gratis med

Er jeg den rette familieterapeut for jer?

Måske.

Takket være min egen opvækst i en dysfunktionel familie har arbejdet med familier og de vigtige dynamikker i familien altid været hjerteblod for mig.

Særligt for børnene, men også for de voksne er det så vigtigt, at familien er den trygge base, som vi hver især agerer og fungerer ud fra. Når én i familien mistrives, rammer det alle – derfor giver det mening at sætte fokus på dét, der ikke fungerer godt nok.

Min opvækstfamilie har lært mig meget og mine egne børn har haft gavn af, at jeg har lært så meget om, hvad der ikke er godt for børn. Hver generation lærer noget og jeg har selvfølgelig ikke selv været en perfekt forælder. Men jeg har forsøgt.

Ring til mig

Jeg glæder mig til at tale med dig.

Ring til mig nu på 28 83 05 32

Venlige hilsner
Diana Lindegaard

 

Jeg startede i sin tid hos Diana for at få styr på nogle udfordringer med min teenage datter. Det skønne var, at jeg ikke kun fik styr på disse udfordringer, men også kom omkring mange andre ting i mit liv – helt tilbage fra min tidlige barndom, ungdom og hvor jeg er nu. Vi har talt dybt om familie, venner og arbejde. Der er kommet mange a-ha oplevelser undervejs, for Diana er fantastisk til at få koblet tingene sammen, så man ser det i et andet perspektiv.

For hver gang tænker jeg, at nu kan der vel ikke være mere at tage fat på og tale om. MEN jo, der er altid gode emner som popper op – som en løg der skrælles lag for lag. Og jeg går hjem fuld af ny energi.

Jeg kan virkelig varmt anbefale Diana, som har gjort en kæmpe forskel for mig.

Charlotte Bennick
Administrativ fagleder/Miljømærkning Danmark

 

Ved indsendelse af denne formular accepterer du behandling af dine data ifm. med vores privatlivspolitik.

Modtag min e-bog:

Dine følelser er dit indre kompas

Tilmeld dig mit nyhedsbrev