Det hele starter, når vi er små børn

Forestil dig et lille spædbarn.

Helt hjælpsløs og 100% afhængig af, at der er voksne, der passer det. Alt andet vil være den visse død. Det ved barnet helt instinktivt.

Forestil dig en tumling på 1-3 år. Stadig helt afhængig af de voksne. Barnet kan tale, gå, og på mange måder udtrykke sig, men når alt kommer til alt, er det de voksne, der bestemmer.
Jo bedre barnet tilpasser sig,  jo bedre bliver det (ofte) behandlet.
Det lille barns hjerne er i fuld gang med at udvikle sig og i hele hjerne- og nervesystemet grundlægges den adfærd, vi senere bygger ovenpå.

Nu er barnet blevet lidt større. Begynder i skole, hvor det også er de voksne, der bestemmer. Jo lettere barnet har ved at tilpasse sig, jo lettere bliver livet i skolen, i fritidsordningen og til sportsaktiviteter. Samarbejde belønnes. Hvis barnet ikke samarbejder, bliver de voksne (måske) vrede, rådvilde eller der tages nye midler i brug for at få barnet til at “fungere” bedre og mere samarbejdsvilligt.

Pludselig ændrer alt sig

Så bliver det samarbejdsvillige barn teenager.

Pludselig sker der noget helt andet.

Barnet arbejder på sin egen integritet, sine egne meninger og sit eget verdensbillede.
I denne fase er det helt nødvendigt at adskille sig fra forældrende bl.a. fordi, at det nu forventes af barnet, at det bliver selvstændigt og ansvarligt og i stand til at tage vare på sig selv og egen udvikling.

Som den tidligere udvikling, er denne adskillelse biologisk og evolutionsmæssigt betinget.

Kan forældrene følge med den store og pludselige forandring?

Hvis du selv er forælder genkender du formentlig forløbet.

Hvis du selv har/har prøvet at have en teenager i huset ved du også, hvor overvældende den udvikling kan være. Ikke kun for teenageren, men også for os forældre.

Det er ikke altid let at være teenager, og bestemt heller ikke let at være teenageforælder, der forsøger at hægte efter og på ansvarlig vis hjælpe det store barn med at skabe det selvstændige og ansvarlige fundament, som evolutionen har planlagt på vores vegne.

Ofte er der modsatrettede strømninger i denne periode – en virkelig svær balance mellem forældrenes forsøg på at være ansvarlige forældre og syn på, hvordan teenageren “bør” være, opføre sig, uddanne sig osv. På den anden side står teenagerens indre naturlige drift mod at blive voksen og selv vælge og bestemme

Derfor er den periode så utrolig vigtig og afgørende for teenagerens videre udvikling som voksen.

Det afgørende er…

Det afgørende i denne periode er, at forældre forstår hvorfor, hvordan og hvorhen den udvikling går for teenageren.

At forældre giver slip…lige så stille og nogle gange i større ryk, når teenageren er klar.

Det indebærer også forældremod til at at lade teenageren begå sine egne fejltagelser og så alligevel være der med trøst, hjælp og støtte MEN! kun i det omfang, det måtte være nødvendigt, når noget går galt. For det gør det. Og det skal det.

For det er præcis her, teenagerens udvikling peger mod at forstå og lære, hvor meget, man egentlig kan og i hvilken retning man egentlig har lyst til at gå fremover.

Det indebærer, at man allerde fra en tidlig alder får lov til at vælge ud fra egne præferencer, uanset om det er påklædning, interesser, mad osv. Og naturligvis indenfor rimelighedens grænser.

Dét at lære sit eget indre ja eller nej skal grundlægges meget tidligt, for at vi kan følge den kompasnål i vores livsvalg og vores dagligdag som voksen.
Jo bedre vi har lært det fra barnsben, jo mere naturligt kommer de sunde valg som voksen.

Det lyder så let

Det lyder så let, når den idelle udgave bliver beskrevet.

For de fleste af os er det slet ikke så let endda.

For vi har fået alle mulige forskellige udgaver af støtte (og det modsatte) i den nødvendige udvikling fra barn til voksen.

Vi er også udstyret med empati, hvilket kan give udfordringer for os, når vi egentlig har lyst/brug for at sige nej, og så alligevel får sagt ja – ofte før vi overhovedet lige når at mærke efter.

Den gode nyhed

Den gode nyhed er, at selvom du ikke har haft optimale udviklingsmuligheder som ung, selvstændighedssøgende skaber af din egen integritet, ja, så kan du selvfølgelig arbejde med det. Lære at mærke og handle lettere på dit indre ja/nej.

Du kan lære at mærke dine egne følelser lidt stærkere, lidt mere hjælpsomt og lidt mere meningsfuldt, så de bliver din helt naturlige støtte, når du vil finde vej. I dit liv og i din hverdag.

Er det virkelig muligt? Ja, 100%

Er det let? Ikke nødvendigvis, men din investering i dig selv giver så smukt afkast, at du ikke vil fortryde.

Hvis du har brug for hjælp i den proces, står jeg til rådighed og vil naturligvis gerne hjælpe dig.

Ring til mig nu på 22 19 10 32

eller send mig en mail på diana.lindegaard@gmail.com

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Venlige hilsner

Diana Lindegaard

PS Mere om, hvad jeg tilbyder – læs her>>