+45 28 83 05 32info@lifeship.dk Vester Voldgade 104, 2., 1552 København V

Ledelsen har ansvaret

Både i familier og på arbejdspladser er det ledelsen, der har lederansvaret.

Det er en 100% logisk betragtning. Alligevel er de fleste af os ikke helt klar over, hvad det ledelsesansvar egentlig indebærer.

Ledelsesansvar kan heller ikke læres på nogle få linier her i et blog indlæg.
Var det så let, så ville der ikke være så mange, der lider under dårlig ledelse.

Men ét sted kan vi da starte, og det er, når noget ikke går som forventet.
Når børnene eller medarbejderne ikke trives eller resultaterne er anderledes end vi ønsker os – ja, så er det ledelsen, der har ansvaret for at rette skuden op igen.

Når vi ikke tager det ansvar på os, men istedet bebrejder vores børn eller medarbejdere, at tingene ikke fungerer, så uddelegerer vi det job, som i virkeligheden er vores eget.

Jeg siger ikke, at hverken børn eller medarbejdere er ansvarsfri, for det vil aldrig være sandheden. Men som regel er det lederen, der sætter rammer og har magt til at skabe de løsninger og de menneskelige miljøer, der får familie- eller arbejdslivet tilbage på det harmoniske og funktionelle spor igen.

Det er desværre ret almindeligt, at børn eller medarbejdere bærer – eller forsøger at bære – det ansvar, som i virkeligheden ikke er deres eget. Men det er et blindspor, som ikke fører til et vellykket familie- eller arbejdsliv.

Så det første ansvar, ledelsen har, er at gøre sig klart, hvad den enkelte leders opgaver i virkeligheden består af.

For det er ledelsen, der har ledelsesansvaret.

Back To Top