+45 28 83 05 32info@lifeship.dk Vester Voldgade 104, 2., 1552 København V

Mavefornemmelse er personlig visdom

mavefornemmelse

Mavefornemmelse kan blokere dit flow

Din mavefornemmelse er langt vigtigere end du (måske) tror.

I arbejdet med Dit Personlige Lederskab er din mavefornemmelse en helt essentiel brik.

Neurovidenskaben har nemlig fundet ud af, at vi har et neuralt netværk – en hjerne – i vores mave.

En mavefornemmelse er altså ikke bare en eller anden luftig fornemmelse af intuition, men snarere konkret information, der er lagret i din maves neurale netværk.

Måske kender du fornemmelsen af at blive bremset, når du har sat dig et mål.

Et eller andet udefinerbart standser dig, uden at du egentlig ved, hvad det er. Du mister energi og motivation – pludselig sidder du tilbage og ved ikke rigtigt, hvor det egentlig gik galt.

I andre tilfælde kender du sikkert til at din mavefornemmelse siger dig, at du enten skal gøre eller ikke gøre noget bestemt, uden at du er helt klar over, hvorfor.

Her går det galt

Dér, hvor det typisk går galt er, når du ikke tager din mave med på råd, når du vil bevæge dig fremad mod et mål, der kan være alt mellem himmel og jord:

  • et nyt job, ny kæreste, ven eller bolig
  • at blive bedre til noget
  • at ændre din tilstand til noget andet end den nuværende
    (fra rod til orden, fra tung til let, fra sløv til aktiv osv.)
  • at tage ansvar for din karriere, krop eller økonomi
  • at forbedre dine relationer
    (til børn, partner, kollega, chef osv)
  • at få succes med dét, du sætter dig for
  • …hvad du ellers godt kunne tænke dig

Der er altid en blokering, når du ønsker dig at komme fra A til B og du ikke allerede er der. Noget bremser dig.

Måske er du helt klar over konkrete ting, der bremser dig. Ofte undskylder vi os med, at vi ikke har tid, råd eller på anden måde overskud. På den måde kan din hjerne oppe i hovedet komme med en god forklaring – eller en god undskyldning for, hvorfor du ikke er kommet afsted.

Men det er altså typisk et helt andet sted, den egentlige årsag ligger begravet. Og det sted kan meget ofte være i din mave.

Hvad er det, din mave ved?

Din mavefornemmelse – eller den intelligens, du har i maven, ved en masse om dig.

Den ved fx noget om, hvem du er og hvad du plejer at gøre.

Den ved også noget om, hvordan dit selvbillede er – og om dit selvbillede står i vejen for, at du flytter dig fra A til B.

Den repræsenterer dit mod og din handlekraft og dette er årsagen til, at du godt kan ønske dig noget, men ikke altid kan handle på samme ønske, hvis din mave sætter sig imod.

Og hvad så med den mavefornemmelse?

Det er interessant nok, men hvordan får du så din mave med på de ideer og ønsker, du undfanger?

Hvordan får du en mavefornemmelse, der bakker op om dig og får dig til at køre derudaf istedet for at gå i stå, blive ked af det eller måske ligefrem føle dig som en fiasko?

Det kræver lidt træning at etablere kommunikation med denne hjerne, der indtil videre kun har eksisteret i din bevidsthed som en mavefornemmelse.

Indtil videre har jeg netop lært den teknik, der gør mig i stand til at facilitere din mulighed for at finde ud af, hvor netop din(e) blokering(er) ligger.

De kan nemlig også ligge i den hjerne, du har i dit hjerte (ja, der er også en i hjertet) eller den gode gamle hjerne, du har i dit kranie.

Med denne teknik kan du lære, hvad dine tre intelligenser siger og du kan etablere det samarbejde mellem dine tre intelligenser, der giver det flow, du (måske) savner, når du gerne vil sætte handling bag dine ønsker og drømme.

Med dette værktøj kan du for alvor sætte skub i Dit Personlige Lederskab.

Sig til, hvis jeg skal hjælpe dig med det.

Back To Top