Min Claudia 18 år

Kontakt Online booking

Min Claudia 18 år


Billede 057

Min lille Claudi, det er så kort tid siden, du kom, og alligevel er det i dag 18 år siden.

DSC00275

Lige fra du var lille, har du været en meget bestemt dame, der ved, hvordan du vil have det – det har ikke altid været let, hverken for dig selv eller os andre. Men det er stadig dig, heldigvis.

DSC01093 - Kopi

Dit humør er mega smittende, uanset om det er tophøjt eller kældersort – og det er typisk én af delene. Det med de grå mellemtoner er ikke rigtigt dig, det er tydeligt.

IMG_0455

Dit intellekt fejler heller ikke noget, det er bare langt fra alt, du gider beskæftige dig med.
Men når du gør noget, er det 100%

DSC00504

Vi har været på mange magiske ture sammen. Det er min fornemmelse, at din smag efterhånden mere er til (stor)byture end bjergture – du HAR været i bjergene…

MINOLTA DIGITAL CAMERA

Jeg vil ikke sige, at du altid har humor, men når du har, så er den/du fuldstændig uimodståelig

IMG_0545

Dit forhold til Niels er et helt kapitel for sig. Jeres søskende forhold fornægter sig ikke, og min sjæl jubler over den dybe kærlighed, der er mellem jer.

106-0615_IMG

Min skat, lad aldrig livets alvor trække dig ned, bevar din nysgerrige tilgang til livet og til menneskerne i det…

New York 134

…og lad aldrig andre definere for dig, hvem du er og hvad du skal.
(læg fx mærke til, at det har jeg lidt gjort i dette indlæg – men det er som jeg ser dig)

Følg dit varme bankende hjerte, det vil aldrig svigte dig.

Jeg elsker dig, jeg elsker at du er i mit liv og jeg glæder mig til at følges videre med dig.

 

Skriv til os

22 19 10 32