Redder eller hjælper? (Dramatrekanten 2/4)
Redder eller hjælper
Redderen eller hjælperen er den ene af de tre klassiske roller, som den amerikanske psykiater og psykoanalytiker Stephen B. Karpman beskriver i Dramatrekanten.
Vi kender alle til de tre roller (redder, krænker og offer) og vi spiller dem ubevidst på skift.
Der vil dog typisk være én af rollerne, der falder mest naturligt for dig.
Måske rollen som redder?
Derfor skal du kende din rolle
Når du lærer at genkende dig selv i en eller flere af dramatrekantens roller, giver du dit Personlige Lederskab et forbløffende boost, fordi du baner vej for vækst i forhold til dine følelser, relationer og resultater.
Uanset hvilken af de tre roller i dramatrekanten, du spiller, sætter du nemlig dit fokus et sted, der forhindrer dig i at nå din egen balance, udnytte dine egne muligheder og (gen)vinde din personlige styrke.
Det er derfor, det hjælper dig bemærkelsesværdigt at bryde ud af dramatrekanten.
Redder karakteristik
Som Redder er du den “gode” person, der typisk tilsidesætter dig selv og dine egne behov for at hjælpe andre.
Redderen elsker at løse andres problemer, også uden at være blevet bedt om det.
Som redder er dit behov er at føle dig værdsat og derfor bliver rollen som den uselviske helt eller hjælper den foretrukne.
Måske er redderen vokset op i en familie, hvor hendes behov ikke helt blev hørt. Redderens logik bliver derfor at hjælpe andre i håbet om at gøre sig fortjent til også selv at blive hjulpet.
Som redder er du fabelagtig dygtig til at se andres behov og handle på dem. Også uopfordret.
Redderen kan også have en frygt for at blive forladt. Her er logikken, at hvis jeg hjælper dig, vil du ikke forlade mig. Jeg vil være uundværlig.
Ved at være vigtig for andre, forsøger redderen at glemme og skjule, at hun i virkeligheden føler sig uværdig, bange og sårbar.
Redderen tiltrækker ofre
En redder tiltrækker typisk personer, der gerne vil reddes (= undgå selv at tage ansvar). Det typiske eksempel kunne være misbrugsrelationen, men redder/offer relationerne findes også i langt mindre målestok.
Det er karakteristisk for redder/offer relationen, at det aldrig lykkes redderen at redde offeret.
Fordi det i længden er umuligt at tage ansvar på andres vegne.
Når du gerne vil redde andre, er det en vigtig pointe, at du i virkeligheden selv har lige så store problemer, som den person, du gerne vil redde. Det virker bare lettere og mere overskueligt at redde andre end dig selv. Med fokus på andres problemer, får du sjældent energi til at mærke dine egne smerter og uopfyldte behov.
Redderrollen bliver en projektion af egne problemer over på andre. Der er mange reddere, der arbejder i frivillige sammenhænge.
Du kan også være en aktiv redder i dit parforhold og i forældrerollen. Mange forældre træder i redderrollen i forhold til deres børn. Et andet ord for redder er i netop den situation Curling forældre.
Mange reddere synes, at de er gode til at hjælpe andre, men de er samtidige kede af, at de selv står i stampe.
Reddere bliver på den måde ofre for sig selv.
Jeg er ok – du er ikke ok
En redder både skaber og vedligeholder ubalance i sine relationer, fordi hun indirekte med sin hjælpsomhed indikerer: Jeg er ok – du er ikke ok, nu skal jeg hjælpe dig.
Den attitude fratager offeret sit eget ansvar, og der er sat gang i en spiral, der er skadelig for begge parter.
Slip din indre redder
Tænk over din adfærd. Hvis du genkender dig selv som redder, kan du øve dig i at slippe den igen.
- Kend dine egne behov og tag ansvar for dem
- Lær at sætte grænser
- Undlad at hjælpe andre uopfordret
- Når du hjælper, så overvej, om du har lyst, eller hvorfor du i virkeligheden gør det
- Vær ligeværdig i dine relationer
- Undlad at tilpasse dig i usunde relationer
- Vær ærlig om dine behov – de er der, uanset om du anerkender dem eller ej
Skal vi da aldrig hjælpe andre?
Når du bryder ud af redderrollen, kan dine omgivelser reagere ved at sige, at du er blevet mere egoistisk.
Indse, at det handler om, at du tidligere har været ude og tage et ansvar, der i virkeligheden ikke var dit. Når du trækker dig tilbage til din egen banehalvdel, vil dine omgivelser let savne din selvopofrende indsats.
Det er ikke egoistisk at tage sig af egne behov. Det er en god, langsigtet investering, der giver ansvaret tilbage til de rette ejere.
Og selvfølgelig må vi gerne hjælpe andre. Det skal bare være med bevidsthed og balance. Det skal være ligeværdigt og vi må aldrig glemme os selv.
Sidst, men ikke mindst: Husk på, at rollerne i Dramatrekanten er roller, vi spiller ganske ubevidst – derfor giver det mening at blive bevidst om dem.
Følg med
Fik du læst min første blog i serien om dramatrekanten? Ellers kan du læse den her:
Er du nysgerrig på at læse om Redderen og Offeret? Så følg disse links:
Mere…?
Hvis du vil høre mere fra mig, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet nedenfor. Du kan også ’synes godt om’ min profil på Facebook (nederst i højre kolonne) og følge med i mine opslag på den måde.
Jeg glæder mig meget til at følges lidt ad med dig.
P.S. Spørgsmål? Jeg svarer med glæde på dine eventuelle spørgsmål, enten her på bloggen (anonymt) eller direkte pr. mail. Skriv til mig på info@lifeship.dk