+45 28 83 05 32info@lifeship.dk Vester Voldgade 104, 2., 1552 København V

Selvkontrol er en muskel, du træner stærk

selvkontrol

Selvkontrol sidder i pandelappen.

Selvkontrol udspringer fra din pandelap, din frontallap eller præfontale cortex, som den også hedder.

Din pandelap sætter dig i stand til at sætte mål, planlægge, udregne konsekvenser, løse problemer, styre impulser osv.

Hvis ikke du havde din pandelap, ville du være styret udelukkende af din autopilot, der leder ud fra vaner, frygt og lyst.

Pandelap i topform

Din selvkontrol er en muskel, du kan træne. Når du ikke træner den, bliver den slap og ude af stand til at støtte dig i dine bevidste ønsker om mål eller forandring.

For overhovedet at være klar til træning, skal din pandelap have sit kemiske miljø i orden. Det betyder, at for at kunne træne fx. din selvkontrol, må du ikke være træt, stresset eller sulten. Faktisk er din pandelap meget energikrævende og den løber let tør for brændstof.

Mange af os ved godt, at vores selvkontrol og gode intentioner er stærkest om morgenen, når vi har sovet og indtaget en god morgenmad. Henad dagen skrider selvkontrollen og vi bliver lettere ofre for valg, der ikke er i overensstemmelse med vores ønsker, fordi de på længere sigt er dårlige for os.

Måske spiser vi kage, vælger sofa fremfor træning eller drikker alkohol – fordi vores autopilot registrerer, at vi vi har behov for hurtige stimulanser, der kan hjælpe os gennem resten af dagen.

Det bliver altså sværere at styre os selv i den retning, vi ønsker, når vi er trætte, sultne eller stressede. Så er det andre valg, der vinder.

Selvkontrol er et spørgsmål om øvelse

Alle, både voksne og børn, kan træne deres selvkontrol.

Nyere hjerneforskning har forlængst slået fast, at hjernen er plastisk og at det, vi øver os på, opbygger og skaber flere af de forbindelser i hjernen, du har behov for, når du vil udføre bestemte opgaver.

Den, der øver sig på matematik, får en hjerne, der løbende bliver bedre til matematik. Den, der bruger meget tid på bekymringer eller ligefrem katastrofetanker, udvikler sin hjerne til at være dygtig til netop det.

Det er altså ikke ligegyldigt, hvor dit fokus er.

Hvis dit fokus er selvkontrol og bevidste valg fremfor autopilot, så bliver du og din hjerne også rigtig god til det. Ret fantastisk.

For meget selvkontrol?

Er der fare for, at vi bliver overkontrollerede maskiner, der slet ikke kan falde i spontane nydelsesoplevelser eller bare leve i nuet?

Forfatteren til bogen “Klog er noget, man øver sig på”, Sofie Münster, skriver, at selvkontrol er en ressource, der aldrig kan være negativ. Ligesom intelligens. Jo mere, jo bedre.

Selvkontrolleret adfærd er fundamentet for fx empati, vedholdenhed, evnen til at tage ansvar og handle selvstændigt. Vi er nemlig nødt til at sætte os selv og vores impulser og vaner til side, hvis vi gerne vil forstå andre eller forfølge et mål, der er større end en evig gentagelse af et mønster, vi er utilfreds med.

Bevidste valg og selvkontrol giver altså mulighed for at forfølge de valg, der umiddelbart er sværere, men som til gengæld fører til de resultater, vi gerne vil have. Sundere hverdag, bedre økonomi, mere kærlige relationer osv.

Frihed og kreativitet

Også kreativitet bygger på din evne til selvkontrol. Fordi kreativitet – at skabe noget nyt – netop handler om at gøre noget andet end du plejer. At du åbner op for nye tanker og handlinger fremfor bevidstløse gentagelser.

Bevidste valg og evnen til selvkontrol giver altså frihed til at ændre kurs…og holde den.

Lyder det ikke som godt personligt lederskab?

PS. Vidste du, at når du begynder at træne din selvkontrol, så er der meget, der bliver nemmere? Hvis du ved et bevidst valg indfører én god vane som fx en daglig gåtur, bliver det lettere for dig også fx at kvitte cigaretterne eller spise sundere…