Parterapi København K

EFST forældreterapi i København

Kontakt Online booking

Hvad er EFST forældreterapi og vejledning?

EFST betyder Emotion Focused Skills Training og er en anerkendt, forskningsbaseret metode, der udvider din evne til at forstå og skabe dyb følelsesmæssig kontakt til dit barn. 

Som forældre ønsker vi alle det bedste for vores børn. Vi vil så gerne lære dem at mestre livet med alt hvad det indebærer. 

Ingen forældre er perfekte, men alle forældre gør, hvad de kan.
Det er let at komme i tvivl om, hvad det rigtige egentlig er, når vi som forældre oplever et barn i mistrivsel eller et barn, der har en adfærd, der trigger os. 

Vores naturlige ønske om, at vores barn skal klare sig godt, kan komme til at overskygge den vigtige og trygge her-og-nu kontakt. 

Familieterapi i København og familievejledning KøbenhavnFor de fleste forældre er det derfor ikke en let og ligetil opgave at være tryg i sine valg af en opdragelse, der er sund for barnet og dets udvikling.
Vi bærer alle på vores egen bagage, bygget på egne oplevelser og erfaringer. Nogle gange kommer den bagage til at stå i vejen for den kontakt, vi ønsker med vores barn/børn. 

Det kan give problemer i kontakten mellem forældre og barn. 

Det kan også give problemer i de voksnes indbyrdes forhold – fx hvis den ene forælder har et godt forhold til barnet og den anden har mere svært ved det.

Det kan også give problemer mellem søskende. Mange forældre oplever bedre kontakt med det ene barn end med det andet. Det barn, der ikke føler sig mødt, men som kan se, at søster eller bror har bedre kontakt, kan opleve stor ulykkelighed og ensomhed, der kan komme til udtryk på mange forskellige og måske uforståelige måder. 

I barnet skaber det stor smerte, hvis mor eller far ikke ved eller forsøger at forstå, hvorfor barnet reagerer med vrede, tilbagetrækning og alle mulige afskygninger af dette. 

EFST familieterapi tilbyder dig nye muligheder som forælder

Med EFST Forældre terapi og vejledning går vi helt grundlæggende til værks. 

Der er ingen lange manualer eller bestemte skemaer at følge. 

Kun en helt basal forståelse af følelser, følelsernes budskab, vigtigheden af at forstå og anerkende sit barns følelser og opdage, at man som forælder selv kan have følelser, der står i vejen for den kontakt, vi ønsker og har brug for, når vi vil støtte barnets udvikling bedst muligt. 

Vores sessioner vil give dig en tryg retning, der giver mening, når du ønsker at arbejde med en bedre kontakt til dit barn og færre konflikter, der dræner familielivet for alle. 

Familieterapi i København og familievejledning København

Dit barn og hele familien får stor glæde af EFST Familieterapi og vejledning

Som forældre vil vi gerne have glade børn, der trives. Derfor gør vi meget for at de skal være glade. 

Problemet er, at intet menneskeliv opleves udelukkende i glæde.
Når vi ikke møder vores børn i deres svære følelser er det for barnet som om, at en vigtig del af dem ikke må være der. De lærer også selv at undertrykke deres følelser og være ”glade”, hvis det er dér, der er mulighed for kontakt med forælderen. Det giver rod i det følelsesmæssige system, der er så vigtigt for barnets sunde udvikling, både socialt, i f.t. selvværd og forudsætninger for at klare sig godt i skolen. forældre skal vi ikke få barnet til at føle sig bedre tilpas (fx glad i stedet for trist), men hjælpe dem til at lære at alle følelser er ok og en vigtig del af livet og man kan lære at tåle også de svære følelser.

Alle grundfølelser peger mod bestemte behov, og hvis vi ikke anerkender vores følelser, ved vi heller ikke, hvad vi har behov for (fx at man har brug for trøst, hvis man er ked af det eller have kontakt med en tryg person, når man føler sig skamfuld). 

Dit barn har brug for at lære sine følelser at kende, at sætte ord på dem, at alle følelser er berettigede og du vil som forælder skabe en vigtig kontakt, når du formår at møde alle de følelser, dit barn naturligt oplever. 

Forældreterapi København og familievejledning. Hjerte af lavet af stenNår du ikke møder dit barns behov, kan barnet opleve:

    • tristhed
    • ensomhed 
    • utryghed
    • skam
    • frygt

…det er der naturligvis ingen forældre, der ønsker for deres børn og det vil altid være nogle helt andre intentioner, vi har både for vores børn og for den relation, vi ønsker at have til dem. 

Derfor er det så vigtigt, at vi virkelig forstår barnets oplevelse og forstår, at vi faktisk ofte selv kan stå i vejen for den tætte følelsesmæssige kontakt med vores barn. Det lærer vi med EFST. 

Følefælder

I EFST arbejder vi med begrebet følefælder – det er når vi (ubevidst) undertrykker følelser – vores egne og/eller barnets.
Det kan give symptomer som: 

  • følelser, som er en grundlæggende del af os, opleves som forbudte
  • vi mister kontakt med det, vi føler og har brug for
  • vi mister fornemmelsen af, hvem vi selv er
  • vi bliver alene med svære følelser 
  • smertefulde følelser går ikke over
  • uforløst vrede
  • stress
  • lavt selvværd
  • udvikling af ubevidste vaner i forsøget på at håndtere det, der gør ondt, fx
    • at udadreagere
    • misbrug
    • selvskade
    • spisevægring
    • overspisning
    • at kaste op
    • at blive deprimeret
    • at udvikle angst

Resultatet bliver dybe følelsesmæssige sår, der kan stå i vejen for trivsel og sund udvikling. 

Sådan arbejder vi med EFST

Det er som hovedregel kun forældrene, der møder op til sessionerne. Som forældre er du/I de nærmeste til at hjælpe og forstå dit barn på den helt rigtige måde. Det er dig, barnet har behov for støtte, hjælp og anerkendelse fra.

Familieterapi København og vejledning, børn legende uden splid

  • Vi arbejder først med at lære mere om følelser, hvorfor de er vigtige, og hvorfor det er så vigtigt at validere, anerkende, gyldiggøre og møde barnets følelser – og hvordan man gør det.
  • Vi arbejder også med din motivation som forælder – er der konkurrerende følelser i dig, der ubevidst blokerer for den sunde følelsesmæssige kontakt til dit barn?
    Mange forældre kan fx være nervøse for, om barnet bliver forkælet eller bliver i stand til at klare sig selv og den mest elementære mestring i livet. Det kan føre til uhensigtsmæssige strategier, der ofte desværre virker modsat intentionen.
    Det kalder vi følefælder og som forældre skal vi lære vores egne følefælder at kende.
  • Endelig arbejder vi med at reparere skaden, når der sker et brud i kontakten med barnet. Og vi arbejder med at sætte sunde grænser – ikke for fleksible, ikke for rigide, men sunde og balancerede grænser, der tager højde for barnets udviklingstrin.
    Vi lærer, hvordan man sætter grænser uden kritik eller bebrejdelse.

Er jeg den rette familieterapeut for jer?

Efter min 4-årige grunduddannelse i Emotions Fokuseret Terapi, har jeg taget
efteruddannelse i såvel parterapi som familieterapi (EFST), da mange individuelle klienter efterlyser støtte og vejledning til deres parforhold og/eller relationen til deres børn.

Derfor giver det mening at have radikalt indblik i arbejdet med de relationer, der for mange af os udgør en vigtig del af grundlaget for tilværelsen. 

Personligt er jeg gift og har jeg 2 voksne børn, der er fløjet fra reden for år tilbage.
Jeg er oprindeligt uddannet som jurist og arbejdede i 23 år i en stor nordisk koncern som leder og specialist. Interessen for mennesker og deres udvikling førte mig til et skarpt karrieresving, der siden har skabt det mest meningsfulde arbejdsliv for mig. 

Book en tid nu til familieterapi i København

Ring til mig på 22 19 10 32 eller skriv til mig på diana@lifeship.dk

Du kan også gå direkte til Online Booking

Familieterapi og familievejledning København, din familieterapeut i københavn Diana Lindegren

Referencer

Anne og Morten

Vi havde brug for hjælp til at bryde et usundt mønster af skænderier. Vi ønskede hjælp til bedre at forstå hinanden og vores forskellige måder at reagere på i skænderier. Vi har lært meget om hinanden og selvom kærligheden aldrig har manglet i vores forhold, så føles det bare så let at elske hinanden nu. Stor tak til Diana ❤️

Vi har især haft gavn af at forstå hinandens reaktionsmønstre. Med en grundig forståelse heraf er vores kommunikation blevet meget bedre.
For os har Diana skabt nogle meget trygge rammer, der har gjort det muligt for os begge at være sårbare i processen. Diana har været god til at give plads til os begge to og samtidig givet os en masse konkrete værktøjer, som vi hver især kan bruge i hverdagen sammen

Nadia C. 33 år

Terapien hos Diana har hjulpet mig med at få en forståelse og ikke mindst fornemmelse for mig selv og de udfordringer jeg har haft, især i kærlighedsrelationer.
Diana har på ganske kort tid sporet sig ind på og hjulpet mig med at turde italesætte og mærke mine egne følelser. Hendes varme, rolige tilstedeværelse har støttet mig i at lande mere i mig selv.

Diana har en mild og alligevel særdeleshed effektiv måde at arbejde på, hvilket på kort tid har gjort mig i stand til at komme i kontakt med dybere følelser og tilstande (fra min opvækst og tidligere erfaringer) som jeg ikke har været fuldt bevidst om at jeg egentlig gik og “bar” rundt på.
Det har været en enorm forløsning og lettelse at få øje på, og det har været hjælpsomt at være i det rum, som Diana skaber, hvor jeg har kunne besøge de følelser som jeg ellers har haft svært ved at håndtere på egen hånd.

Jeg har været rigtig glad for terapien hos Diana, fordi hendes empatiske og aldrig dømmende tilgang gør det naturligt for mig at turde være hudløst ærlig også dér, hvor det gør særligt ondt eller hvor jeg ikke er så stolt af mig selv.

Den tillid, hun vækker, og den måde, hun arbejder på, har været en afgørende forudsætning for den forandring, jeg har formået at skabe med hendes professionelle tilgang.

Jeg kan på det varmeste anbefale Diana som terapeut!

Nadia C. 33 år
Antropolog

Mette S. 45 år

Med Diana som lyttende, klippefast, empatisk og tillidsvækkende terapeut, har jeg begivet mig ud på en indre rejse, hvor jeg gradvist har forandret mit indre kaos til et langt mere roligt og selvkærligt udgangspunkt. Det er som at finde et nyt og langt stærkere fodfæste.
Jeg har forstået, hvordan jeg fra de tidlige år har valgt strategier, der nok var hjælpsomme engang, men som i min voksne alder har stået i vejen for at finde en sund balance, særligt i mine relationer, herunder i relationen til mig selv.
Diana har støttet mig hele vejen og udfordret mit verdensbillede på en nænsom og virkningsfuld måde. Jeg ved ikke præcist, hvad det er, hun gør, men jeg oplever ofte, at noget har forandret sig til det bedre inde i mig.
Hun har en evne til både at se og gå til roden af, hvor det går galt. Jeg føler mig altid set og får aldrig serveret løsninger, der i sidste ende måske alligevel ikke ville være det rigtige. Hun gør sig aldrig klog på mig, men undersøger, bid for bid og vedholdende, hvordan det er at være mig og hun gør sig altid umage med at forstå præcist hvor det er, skoen trykker. Det gør mig virkelig tryg og selvom vi udforsker svære følelser, er hun med mig og jeg tør være nysgerrig på mig selv og mine egne sårbarheder.
Jeg vil til hver en tid anbefale Diana som terapeut, hvis du virkelig ønsker dybt forankrede forandringer. Det kan tage tid og det koster en personlig indsats, men jeg har aldrig gjort nogen vigtigere investering.

Mette S. 45 år
Cand. Merc.

Filichia, 30 år

Jeg har været i forløb med Diana som terapeut, ikke bare en gang, men hele 3 gange i fulde forløb.
Diana har været virkelig god til at støtte og hjælpe mig med mine udfordringer. Hun formår virkelig at få mig til at mærke og reflektere uden nogensinde at dømme eller blande noget ind, som ikke er relevant for netop mig. Hun er optaget af mine oplevelser og spørger undersøgende ind lige der, hvor mine udfordringer har sit udspring.
Derfor er det altid Diana, jeg vender tilbage til, enten når jeg har brug for en enkelt sesion eller gennemføre endnu et forløb, der altid er af høj kvalitet. Af samme årsag er det også Diana, jeg anbefaler, når jeg hører fra andre, at de har svært ved at finde den rette terapeut.
Fra hjertet tak for al din hjælp og støtte.

Knus
Filichia, 30 år
Hypotisør

Skriv til os

22 19 10 32