EFT psykoterapi

Kontakt Online booking

EFT psykoterapi – Få styr på dine følelser

Hvis du har overvejet at begynde i psykoterapi, er du sikkert stødt på forskellige terapiformer, herunder EFT terapi. Men hvad er EFT psykoterapi, og hvordan kan det hjælpe dig? EFT står for emotionsfokuseret terapi. Det er en terapiform, der fokuserer på at skabe en dybere forbindelse mellem følelser, adfærd og handlinger. Jeg tilbyder EFT psykoterapi hos Lifeship i Kompagnistræde 32 A, st. tv, 1208 København K.

emotionsfokuseret parterapi

EFT psykoterapi er en alsidig terapiform, og den kan hjælpe med en bred vifte af mentale problemer, herunder depression, angst, stress, selvværd, tristhed, vrede, sorg, PTSD, spiseforstyrrelser og overdrevet selvkritik. EFT terapi er også anvendelig for mennesker i forskellige relationer, herunder parterapi, familieterapi, og enkeltpersoner, der søger at forbedre deres relationer til venner, kollegaer, chef osv. 

En af de grundlæggende teknikker i EFT psykoterapi er at lære at mærke og acceptere sine følelser. Det handler også om at forstå sine følelser – hvor de kommer fra og hvad de handler om. Det er således en del af terapien, at du lærer at mærke din krop og de signaler, den sender: spændinger, hovedpine, uro, sansninger i maven osv. Følelser er hverken gode eller dårlige. De er en del af vores evolution og fungerer som vores indre kompas, når vi lærer dem ordentligt at kende.  

Er du interesseret i at høre mere om denne praksis, er du mere end velkommen til at ringe på tlf. 22 19 10 32 eller skrive på mail diana@lifeship.dk

 

EFT psykoterapeut i København

Vi har alle oplevet situationer, hvor vi føler os overvældet af følelsesmæssige smerter. Uanset om det skyldes en skilsmisse, dødsfald eller stress, kan de følelsesmæssige smerter være uudholdelige for os. Nogle gange kan vi overvinde dem på egen hånd, men ofte kan vi have brug for professionel hjælp. Som EFT psykoterapeut kan jeg hjælpe dig med at tåle din følelsesmæssige smerte og processe den på en hensigtsmæssig måde, der giver dig lindring og forløsning.

Som EFT psykoterapeut hjælper jeg dig også med at forstå din følelsesmæssige smerte ved at arbejde med dig på et dybere niveau. Nogle gange kan en nutidig smerte være voldsom, fordi vi vores nervesystem tidligere har haft en voldsom erindring om samme smerte, fx afvisning/tab. Andre gange kan én smertelig følelse dække over en anden og endnu mere smertelig følelse. Alt sammen ubevidst. Men som EFT psykoterapeut, er det mit speciale at afdække og skabe en nænsom proces, hvor du lander i de autentiske følelser og derigennem får den forløsning, der giver mening og lindring.  

Når vi oplever smerte og lidelse, kan det også ofte være fordi vores følelsesmæssige behov er blevet ignoreret eller ikke opfyldt. Som EFT psykoterapeut vil jeg hjælpe dig med at identificere dine behov og lære dig, hvordan du kan stå ved dem og kommunikere dem effektivt til andre.

En anden måde, hvorpå jeg som EFT psykoterapeut kan støtte dig, er ved at hjælpe dig med at genoprette din følelsesmæssige forbindelse til andre. Når vi oplever følelsesmæssig smerte, kan vi føle os meget alene og isolerede. Som EFT terapeut kan jeg hjælpe dig med at genoprette følelsesmæssig kontakt og forståelse mellem dig og dine nærmeste.

Psykoterapi og parterapi går hånd i hånd

Hvis du og din partner oplever udfordringer i jeres forhold, kan det føles som om, at alting falder fra hinanden. Psykoterapi og parterapi kan hjælpe med at finde en fælles vej ud af det kaos. Som din psykoterapeut kan jeg hjælpe dig med at finde dig selv og dit eget ståsted, så du har et bedre fundament at bygge dit parforhold sundere på. Hvis du er villig til at arbejde gennem disse udfordringer, kan psykoterapi og parterapi være en livsforandrende oplevelse.

emotionsfokuseret parterapi

Individuel psykoterapi og parterapi kan altså være stærkt indbyrdes forbundet. I mange tilfælde er individuel psykoterapi en vigtig del af parterapien, da det kan hjælpe med at arbejde på individuelle problemer eller sårbarheder, som kan påvirke parforholdet. Individuel psykoterapi kan hjælpe med at håndtere stress, depression, angst og andre mentale udfordringer.

Parterapi hjælper jer som par med at forbedre jeres kommunikationsevne, øge forståelsen og styrke jeres følelsesmæssige bånd. Individuel psykoterapi hjælper dig med at styrke dit eget personlige fundament og rydde op i en eventuel tung bagage. Når disse to kombineres, vil det resultere i en mere effektiv, helhedsorienteret terapi-oplevelse.

Book din/jeres første tid nu

Ring til mig nu på 22 19 10 32 eller skriv til mig på diana@lifeship.dk

Du kan også gå direkte til Online booking

PS Jeg har også enkelte aften tider – kontakt mig, hvis du har dét behov.

 

Emotionsfokuseret Parterapi

Jeg ser meget frem til at høre fra dig!

Referencer

Anne og Morten

Vi havde brug for hjælp til at bryde et usundt mønster af skænderier. Vi ønskede hjælp til bedre at forstå hinanden og vores forskellige måder at reagere på i skænderier. Vi har lært meget om hinanden og selvom kærligheden aldrig har manglet i vores forhold, så føles det bare så let at elske hinanden nu. Stor tak til Diana ❤️

Vi har især haft gavn af at forstå hinandens reaktionsmønstre. Med en grundig forståelse heraf er vores kommunikation blevet meget bedre.
For os har Diana skabt nogle meget trygge rammer, der har gjort det muligt for os begge at være sårbare i processen. Diana har været god til at give plads til os begge to og samtidig givet os en masse konkrete værktøjer, som vi hver især kan bruge i hverdagen sammen

Nadia C. 33 år

Terapien hos Diana har hjulpet mig med at få en forståelse og ikke mindst fornemmelse for mig selv og de udfordringer jeg har haft, især i kærlighedsrelationer.
Diana har på ganske kort tid sporet sig ind på og hjulpet mig med at turde italesætte og mærke mine egne følelser. Hendes varme, rolige tilstedeværelse har støttet mig i at lande mere i mig selv.

Diana har en mild og alligevel særdeleshed effektiv måde at arbejde på, hvilket på kort tid har gjort mig i stand til at komme i kontakt med dybere følelser og tilstande (fra min opvækst og tidligere erfaringer) som jeg ikke har været fuldt bevidst om at jeg egentlig gik og “bar” rundt på.
Det har været en enorm forløsning og lettelse at få øje på, og det har været hjælpsomt at være i det rum, som Diana skaber, hvor jeg har kunne besøge de følelser som jeg ellers har haft svært ved at håndtere på egen hånd.

Jeg har været rigtig glad for terapien hos Diana, fordi hendes empatiske og aldrig dømmende tilgang gør det naturligt for mig at turde være hudløst ærlig også dér, hvor det gør særligt ondt eller hvor jeg ikke er så stolt af mig selv.

Den tillid, hun vækker, og den måde, hun arbejder på, har været en afgørende forudsætning for den forandring, jeg har formået at skabe med hendes professionelle tilgang.

Jeg kan på det varmeste anbefale Diana som terapeut!

Nadia C. 33 år
Antropolog

Mette S. 45 år

Med Diana som lyttende, klippefast, empatisk og tillidsvækkende terapeut, har jeg begivet mig ud på en indre rejse, hvor jeg gradvist har forandret mit indre kaos til et langt mere roligt og selvkærligt udgangspunkt. Det er som at finde et nyt og langt stærkere fodfæste.
Jeg har forstået, hvordan jeg fra de tidlige år har valgt strategier, der nok var hjælpsomme engang, men som i min voksne alder har stået i vejen for at finde en sund balance, særligt i mine relationer, herunder i relationen til mig selv.
Diana har støttet mig hele vejen og udfordret mit verdensbillede på en nænsom og virkningsfuld måde. Jeg ved ikke præcist, hvad det er, hun gør, men jeg oplever ofte, at noget har forandret sig til det bedre inde i mig.
Hun har en evne til både at se og gå til roden af, hvor det går galt. Jeg føler mig altid set og får aldrig serveret løsninger, der i sidste ende måske alligevel ikke ville være det rigtige. Hun gør sig aldrig klog på mig, men undersøger, bid for bid og vedholdende, hvordan det er at være mig og hun gør sig altid umage med at forstå præcist hvor det er, skoen trykker. Det gør mig virkelig tryg og selvom vi udforsker svære følelser, er hun med mig og jeg tør være nysgerrig på mig selv og mine egne sårbarheder.
Jeg vil til hver en tid anbefale Diana som terapeut, hvis du virkelig ønsker dybt forankrede forandringer. Det kan tage tid og det koster en personlig indsats, men jeg har aldrig gjort nogen vigtigere investering.

Mette S. 45 år
Cand. Merc.

Filichia, 30 år

Jeg har været i forløb med Diana som terapeut, ikke bare en gang, men hele 3 gange i fulde forløb.
Diana har været virkelig god til at støtte og hjælpe mig med mine udfordringer. Hun formår virkelig at få mig til at mærke og reflektere uden nogensinde at dømme eller blande noget ind, som ikke er relevant for netop mig. Hun er optaget af mine oplevelser og spørger undersøgende ind lige der, hvor mine udfordringer har sit udspring.
Derfor er det altid Diana, jeg vender tilbage til, enten når jeg har brug for en enkelt sesion eller gennemføre endnu et forløb, der altid er af høj kvalitet. Af samme årsag er det også Diana, jeg anbefaler, når jeg hører fra andre, at de har svært ved at finde den rette terapeut.
Fra hjertet tak for al din hjælp og støtte.

Knus
Filichia, 30 år
Hypotisør

Skriv til os

22 19 10 32