Parterapi i København

Parterapi i København

Hos Lifeship tilbyder jeg parterapi i København til par, der oplever kommunikationsproblemer, konflikter, manglende nærhed, kontakt eller kriser som fx utroskab eller andre svigt. Hvis I har prøvet alt selv uden held, er en parterapeut næste skridt. Jeg hjælper jer med at genfinde hinanden og styrke forholdet.

Kontakt Online booking

Individuel terapi

Føler du dig låst fast – måske er EFT terapi noget for dig

Læs mere

Parterapi

Med parterapi genskaber I tilliden i parforholdet

Læs mere

Er I kørt fast i jeres parforhold?

Find dig ikke i, at dit parforhold er kørt ind i en blindgyde, hvor der er misforståelser, øget konfliktniveau, manglende respons, tilbagetrækning, afmagt og masser af svære følelser.

Måske synes I, at I har prøvet alt. Jo mere I forsøger, jo mere håbløst ser det hele ud. Måske vælger I – eller en af jer – at lukke ned og bare håbe på bedre tider. Vrede, irritation og afvisning fylder mere og mere. Tårer presser sig på, mens I hver for sig længes efter noget, der føles bedre, mere nærværende og meningsfuldt. Som det var engang.

Måske er I ramt af livet; børnene er flyttet hjemmefra, fyring fra jobbet, sygdom, tab eller andre smertefulde elementer i hverdagen. Måske er der utroskab eller andre tidligere svigt, der har sat sit negative præg på tillid, nærhed og åbenhed.

Der er en vej videre mod det, I længes efter.

Par i samtale

Genfind hinanden med parterapi

Uanset hvor stærkt et forhold er, kan der altid opstå konflikter og uenigheder. Nogle gange bliver et ellers velfungerende parforhold udfordret udefra – fx når vi får børn, rammes af sygdom, stress, tab eller fyring. Som parterapeut i København hjælper jeg jer med at opdage og forstå den dynamik, der fører til konflikter, så I kan håndtere de følelsesmæssige triggere på en sund måde og undgå, at konflikterne eskalerer.

Tillid og tryghed i fokus

Det kan føles utrygt at tage det første skridt mod parterapi. Men husk: Jeg er her ikke for at kritisere jer og er 100% neutral. Mit blik er rettet mod jeres dynamik – og den skaber I sammen. Mit fokus er derfor altid at skabe et trygt og respektfuldt rum, hvor I begge bliver set og mødt.

Praktisk information

  • Adresse: Bredgade 36 C, 2. sal, 1260 København K
  • Varighed: 75 minutter pr. session
  • Forløb: Typisk 10–20 sessioner, afhængigt af jeres behov
  • Akut parterapi: Mulighed for akut tid i særlige situationer
  • Fleksibilitet: Enkelte aftentider tilbydes efter aftale
  • Parkering & transport: Gode muligheder for offentlig transport. Begrænset parkering mod betaling.
    • Metro: Gåafstand til Marmorkirken station.
    • Bus: Linje 23 kører næsten til døren.
    • Parkering: Parkeringshus i Dronningens Tværgade.

Ring på tlf. 22 19 10 32 eller skriv på mail diana@lifeship.dk, hvis du har spørgsmål til, hvordan parterapi kan skabe grobund for et bedre liv. Jeg er her for at hjælpe jer.

Kontakt Online booking

Pas godt på jeres forhold med parterapi i København

Parterapi er ikke en “one-size-fits-all”-løsning. Hvert par har sin egen dynamik og historie, og derfor tilpasses forløbet altid netop jeres behov. En typisk session varer 75 minutter og foregår i et roligt og nærværende miljø.

Under parterapi-sessionen arbejder vi med at:

  • Forbedre jeres kommunikation
  • De-eskalere jeres konfliktniveau
  • Forstå jeres negative dynamik
  • Skabe mere følelsesmæssig kontakt og forståelse
  • Genopbygge tillid, hvis den er brudt
  • Lære at håndtere konflikter på en sund måde
  • Finde tilbage til nærhed og kærlighed

Med Emotionsfokuseret Terapi får I redskaber til at opdage og regulere svære følelser som vrede, jalousi, afmagt, utilstrækkelighed, usikkerhed eller ensomhed. Det kan hjælpe jer med at bryde fastlåste og destruktive mønstre og i stedet skabe et mere trygt og kærligt samspil.

Sådan forløber et parterapiforløb

Første session – hvad kan I forvente?

Når I starter et forløb med parterapi hos mig i København, begynder vi altid med en indledende session, hvor vi taler om jeres udfordringer, ønsker og mål. Her får jeg et klart billede af jeres relationelle dynamik, og I får mulighed for at sætte ord på det, der fylder i jeres parforhold. På den måde kan jeg tilrettelægge et terapiforløb, der passer præcist til jer.

I møder mig og mærker, om I oplever tillid og tryghed i forhold til rummet og mig.

Fokus på redskaber og kommunikation

I de efterfølgende sessioner arbejder vi målrettet med de mønstre, reaktioner og følelser, der skaber afstand eller konflikter mellem jer. Med udgangspunkt i Emotionsfokuseret Terapi (EFT) får I konkrete redskaber til at kommunikere tydeligere, skabe større tryghed og genfinde den nærhed, I savner. Parterapien foregår i rolige rammer i hjertet af København – et godt sted til en vigtig proces.

Sådan foregår et typisk forløb

Et forløb med parterapi varierer i længde, men mange par oplever hurtigt mærkbare forandringer. Vi afslutter forløbet, når I føler jer bedre forbundne, mere sikre i hinanden og godt rustede til at håndtere udfordringer i hverdagen på en ny og mere kærlig måde.

Parterapi i København

Parterapi i hjertet af København

Hos Lifeship tilbyder jeg parterapi med udgangspunkt i Emotionsfokuseret Terapi, som foregår i trygge rammer i Bredgade 36 C, 2. sal, 1260 København K.

Jeg kigger ikke efter fejl og mangler, men har fokus på den indbyrdes dynamik, som I begge bidrager til

Er jeg den rette parterapeut for jer?

Måske. Før jeg blev parterapeut, arbejdede jeg i mange år som jurist og leder i Nordea. Jeg har selv været gennem skilsmisse og senere et nyt ægteskab – derfor kender jeg personligt de svære sider af et parforhold, håbløsheden, når alt er forsøgt samt sorg og afmagt, når næste skridt peger mod at smide håndklædet i ringen. Der er altid to personer, der lider, når dynamikken bliver svær og de personlige omkostninger er alt for høje.

Jeg har en 4-årig psykoterapeutisk grunduddannelse fra EFT Instituttet og har efterfølgende taget 2 års efteruddannelse i parterapi samme sted i København. Jeg videreuddanner mig løbende og modtager fast supervision, både i individuel terapi og parterapi. Mit mål er at hjælpe jer med at skabe en tryg, kærlig og bæredygtig relation.

Diana Lindegaard

Priser på parterapi i København

Her finder du en oversigt over mine aktuelle priser gældende fra 1. juli 2025. Alle forløb tilpasses jeres individuelle behov, og der er mulighed for at opnå besparelser ved køb af klippekort.

Priser – Parterapi og relationsterapi

  • Parterapi (75 min): 1.500 kr.
  • Relationsterapi (75 min): 1.500 kr.
  • 10 x Parterapi (75 min): 13.200 kr.
    Spar 1.800 kr. (12% rabat)

Afbud
Ved udeblivelse eller afbud senere end 24 timer før sessionen opkræves fuldt beløb. Dette skyldes, at tiden er reserveret specifikt til dig eller jer.

Referencer

Anne og Morten

Vi havde brug for hjælp til at bryde et usundt mønster af skænderier. Vi ønskede hjælp til bedre at forstå hinanden og vores forskellige måder at reagere på i skænderier. Vi har lært meget om hinanden og selvom kærligheden aldrig har manglet i vores forhold, så føles det bare så let at elske hinanden nu. Stor tak til Diana ❤️

Vi har især haft gavn af at forstå hinandens reaktionsmønstre. Med en grundig forståelse heraf er vores kommunikation blevet meget bedre.
For os har Diana skabt nogle meget trygge rammer, der har gjort det muligt for os begge at være sårbare i processen. Diana har været god til at give plads til os begge to og samtidig givet os en masse konkrete værktøjer, som vi hver især kan bruge i hverdagen sammen

Nadia C. 33 år

Terapien hos Diana har hjulpet mig med at få en forståelse og ikke mindst fornemmelse for mig selv og de udfordringer jeg har haft, især i kærlighedsrelationer.
Diana har på ganske kort tid sporet sig ind på og hjulpet mig med at turde italesætte og mærke mine egne følelser. Hendes varme, rolige tilstedeværelse har støttet mig i at lande mere i mig selv.

Diana har en mild og alligevel særdeleshed effektiv måde at arbejde på, hvilket på kort tid har gjort mig i stand til at komme i kontakt med dybere følelser og tilstande (fra min opvækst og tidligere erfaringer) som jeg ikke har været fuldt bevidst om at jeg egentlig gik og “bar” rundt på.
Det har været en enorm forløsning og lettelse at få øje på, og det har været hjælpsomt at være i det rum, som Diana skaber, hvor jeg har kunne besøge de følelser som jeg ellers har haft svært ved at håndtere på egen hånd.

Jeg har været rigtig glad for terapien hos Diana, fordi hendes empatiske og aldrig dømmende tilgang gør det naturligt for mig at turde være hudløst ærlig også dér, hvor det gør særligt ondt eller hvor jeg ikke er så stolt af mig selv.

Den tillid, hun vækker, og den måde, hun arbejder på, har været en afgørende forudsætning for den forandring, jeg har formået at skabe med hendes professionelle tilgang.

Jeg kan på det varmeste anbefale Diana som terapeut!

Nadia C. 33 år
Antropolog

Mette S. 45 år

Med Diana som lyttende, klippefast, empatisk og tillidsvækkende terapeut, har jeg begivet mig ud på en indre rejse, hvor jeg gradvist har forandret mit indre kaos til et langt mere roligt og selvkærligt udgangspunkt. Det er som at finde et nyt og langt stærkere fodfæste.
Jeg har forstået, hvordan jeg fra de tidlige år har valgt strategier, der nok var hjælpsomme engang, men som i min voksne alder har stået i vejen for at finde en sund balance, særligt i mine relationer, herunder i relationen til mig selv.
Diana har støttet mig hele vejen og udfordret mit verdensbillede på en nænsom og virkningsfuld måde. Jeg ved ikke præcist, hvad det er, hun gør, men jeg oplever ofte, at noget har forandret sig til det bedre inde i mig.
Hun har en evne til både at se og gå til roden af, hvor det går galt. Jeg føler mig altid set og får aldrig serveret løsninger, der i sidste ende måske alligevel ikke ville være det rigtige. Hun gør sig aldrig klog på mig, men undersøger, bid for bid og vedholdende, hvordan det er at være mig og hun gør sig altid umage med at forstå præcist hvor det er, skoen trykker. Det gør mig virkelig tryg og selvom vi udforsker svære følelser, er hun med mig og jeg tør være nysgerrig på mig selv og mine egne sårbarheder.
Jeg vil til hver en tid anbefale Diana som terapeut, hvis du virkelig ønsker dybt forankrede forandringer. Det kan tage tid og det koster en personlig indsats, men jeg har aldrig gjort nogen vigtigere investering.

Mette S. 45 år
Cand. Merc.

Filichia, 30 år

Jeg har været i forløb med Diana som terapeut, ikke bare en gang, men hele 3 gange i fulde forløb.
Diana har været virkelig god til at støtte og hjælpe mig med mine udfordringer. Hun formår virkelig at få mig til at mærke og reflektere uden nogensinde at dømme eller blande noget ind, som ikke er relevant for netop mig. Hun er optaget af mine oplevelser og spørger undersøgende ind lige der, hvor mine udfordringer har sit udspring.
Derfor er det altid Diana, jeg vender tilbage til, enten når jeg har brug for en enkelt sesion eller gennemføre endnu et forløb, der altid er af høj kvalitet. Af samme årsag er det også Diana, jeg anbefaler, når jeg hører fra andre, at de har svært ved at finde den rette terapeut.
Fra hjertet tak for al din hjælp og støtte.

Knus
Filichia, 30 år
Hypotisør

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Modtag min e-bog: Dine følelser er dit indre kompas

Jeg er ikke en robot

Ved indsendelse af denne formular accepterer du behandling af dine data ifm. med vores privatlivspolitik.

Ofte stillede spørgsmål om parterapi:

Hvad er parterapi og hvordan forløber en session?

Tilbyder du online parterapi?

Hvor mange gange skal vi gå i parterapi?

Hjælper parterapi kun, hvis vi har store problemer?

Kan parterapi redde et forhold efter utroskab?

Hvad koster parterapi i København?

Blog

  • selvværd og selvtillid

    17. februar 2026

    Selvværd og selvtillid - hvad er forskellen?

    selvværd og selvtillid  

    Selvværd og selvtillid er to begreber, der er i familie med hinanden og som alligevel betyder noget forskelligt.

    Hvor selvværd handler om at føle sig god nok, værdifuld og elsket som menneske, handler selvtillid om ...

    Læs mere
  • relationer

    30. januar 2026

    Relationer er alt og alt er relationer

     

    relationer

    Dit liv består af relationer

    Har du tænkt over, at livet stort set består af relationer? Jeg tænker ikke kun på relationer af kød og blod, selvom de måske virker som  dine vigtigste relationer. For de er med ...

    Læs mere
  • skam

    18. januar 2026

    Skam - hvor gør du af den?

Skriv til os

22 19 10 32