


Find tryghed og nærvær i jeres forhold med parterapi i Købehavn
Parterapi er ikke en “one-size-fits-all”-løsning. Hvert par har sin egen dynamik og historie, og derfor tilpasses forløbet altid netop jeres behov. En typisk parterapi session varer 75 minutter og foregår i et roligt og nærværende miljø.
Under parterapi sessionen arbejder vi med at:
- Forbedre jeres kommunikation.
- De-eskalere jeres konfliktniveau.
- Forstå jeres negative dynamik.
- Skabe mere følelsesmæssig kontakt og forståelse.
- Genopbygge tillid, hvis den er brudt.
- Lære at håndtere konflikter på en sund måde.
- Finde tilbage til nærhed og kærlighed.
Med Emotionsfokuseret Terapi får I redskaber til at opdage og regulere svære følelser som vrede, jalousi, afmagt, usikkerhed eller ensomhed. Det kan hjælpe jer med at bryde fastlåste og destruktive mønstre og i stedet skabe et mere trygt og kærligt samspil.

Genfind hinanden med parterapi i København
Uanset hvor stærkt et forhold er, vil der altid opstå konflikter og uenigheder. Nogle gange bliver et ellers velfungerende parforhold udfordret udefra – fx når vi får børn, rammes af sygdom, stress, tab eller fyring. Som parterapeut i København hjælper jeg jer med at opdage og forstå den dynamik, der fører til konflikter, så I kan håndtere de følelsesmæssige triggere på en sund måde og undgå, at konflikterne eskalerer.
Tillid og tryghed i fokus
Det kan føles utrygt at tage det første skridt mod parterapi. Men husk: Jeg er her ikke for at kritisere jer. Mit blik er rettet mod jeres dynamik – og den skaber I sammen. Mit fokus er derfor at skabe et trygt og respektfuldt rum, hvor begge parter bliver set og mødt.
Praktisk information
- Adresse: Kompagnistræde 32 A, st.tv., København K
- Varighed: 75 minutter pr. session
- Forløb: Ofte 10–20 sessioner, afhængigt af jeres behov
- Akut parterapi: Mulighed for ekstra tid i særlige situationer
- Fleksibilitet: Enkelte aftentider tilbydes efter aftale
Ring på tlf. 22 19 10 32 eller skriv på mail diana@lifeship.dk hvis du har spørgsmål til, hvordan min terapi kan skabe grobund for et bedre liv. Jeg ser meget frem til at høre fra dig.

Parterapi i hjertet af København
Hos Lifeship tilbyder jeg parterapi med udgangspunkt i Emotionsfokuseret Terapi, som foregår i trygge rammer i Kompagnistræde 32 A, st. i København K.
“Jeg kigger ikke efter fejl og mangler, men har fokus på jeres indbyrdes dynamik, som I begge bidrager til”
Er jeg den rette parterapeut for jer?
Måske. Før jeg blev parterapeut, arbejdede jeg i mange år som jurist og leder i Nordea. Jeg har selv været gennem skilsmisse og senere skabt et nyt ægteskab – derfor kender jeg både de svære sider af et parforhold og glæden ved at finde ny mening og kærlighed i livet.
Jeg har en 4-årig psykoterapeutisk grunduddannelse fra EFT Instituttet og har efterfølgende taget 2 års efteruddannelse i parterapi samme sted. Jeg videreuddanner mig løbende og modtager fast supervision, både i individuel terapi og parterapi. Mit mål er at hjælpe jer med at skabe en tryg, kærlig og bæredygtig relation.
Diana Lindegaard

Referencer
Vi havde brug for hjælp til at bryde et usundt mønster af skænderier. Vi ønskede hjælp til bedre at forstå hinanden og vores forskellige måder at reagere på i skænderier. Vi har lært meget om hinanden og selvom kærligheden aldrig har manglet i vores forhold, så føles det bare så let at elske hinanden nu. Stor tak til Diana ❤️
Vi har især haft gavn af at forstå hinandens reaktionsmønstre. Med en grundig forståelse heraf er vores kommunikation blevet meget bedre.
For os har Diana skabt nogle meget trygge rammer, der har gjort det muligt for os begge at være sårbare i processen. Diana har været god til at give plads til os begge to og samtidig givet os en masse konkrete værktøjer, som vi hver især kan bruge i hverdagen sammen
Terapien hos Diana har hjulpet mig med at få en forståelse og ikke mindst fornemmelse for mig selv og de udfordringer jeg har haft, især i kærlighedsrelationer.
Diana har på ganske kort tid sporet sig ind på og hjulpet mig med at turde italesætte og mærke mine egne følelser. Hendes varme, rolige tilstedeværelse har støttet mig i at lande mere i mig selv.
Diana har en mild og alligevel særdeleshed effektiv måde at arbejde på, hvilket på kort tid har gjort mig i stand til at komme i kontakt med dybere følelser og tilstande (fra min opvækst og tidligere erfaringer) som jeg ikke har været fuldt bevidst om at jeg egentlig gik og “bar” rundt på.
Det har været en enorm forløsning og lettelse at få øje på, og det har været hjælpsomt at være i det rum, som Diana skaber, hvor jeg har kunne besøge de følelser som jeg ellers har haft svært ved at håndtere på egen hånd.
Jeg har været rigtig glad for terapien hos Diana, fordi hendes empatiske og aldrig dømmende tilgang gør det naturligt for mig at turde være hudløst ærlig også dér, hvor det gør særligt ondt eller hvor jeg ikke er så stolt af mig selv.
Den tillid, hun vækker, og den måde, hun arbejder på, har været en afgørende forudsætning for den forandring, jeg har formået at skabe med hendes professionelle tilgang.
Jeg kan på det varmeste anbefale Diana som terapeut!
Nadia C. 33 år
Antropolog
Med Diana som lyttende, klippefast, empatisk og tillidsvækkende terapeut, har jeg begivet mig ud på en indre rejse, hvor jeg gradvist har forandret mit indre kaos til et langt mere roligt og selvkærligt udgangspunkt. Det er som at finde et nyt og langt stærkere fodfæste.
Jeg har forstået, hvordan jeg fra de tidlige år har valgt strategier, der nok var hjælpsomme engang, men som i min voksne alder har stået i vejen for at finde en sund balance, særligt i mine relationer, herunder i relationen til mig selv.
Diana har støttet mig hele vejen og udfordret mit verdensbillede på en nænsom og virkningsfuld måde. Jeg ved ikke præcist, hvad det er, hun gør, men jeg oplever ofte, at noget har forandret sig til det bedre inde i mig.
Hun har en evne til både at se og gå til roden af, hvor det går galt. Jeg føler mig altid set og får aldrig serveret løsninger, der i sidste ende måske alligevel ikke ville være det rigtige. Hun gør sig aldrig klog på mig, men undersøger, bid for bid og vedholdende, hvordan det er at være mig og hun gør sig altid umage med at forstå præcist hvor det er, skoen trykker. Det gør mig virkelig tryg og selvom vi udforsker svære følelser, er hun med mig og jeg tør være nysgerrig på mig selv og mine egne sårbarheder.
Jeg vil til hver en tid anbefale Diana som terapeut, hvis du virkelig ønsker dybt forankrede forandringer. Det kan tage tid og det koster en personlig indsats, men jeg har aldrig gjort nogen vigtigere investering.
Mette S. 45 år
Cand. Merc.
Jeg har været i forløb med Diana som terapeut, ikke bare en gang, men hele 3 gange i fulde forløb.
Diana har været virkelig god til at støtte og hjælpe mig med mine udfordringer. Hun formår virkelig at få mig til at mærke og reflektere uden nogensinde at dømme eller blande noget ind, som ikke er relevant for netop mig. Hun er optaget af mine oplevelser og spørger undersøgende ind lige der, hvor mine udfordringer har sit udspring.
Derfor er det altid Diana, jeg vender tilbage til, enten når jeg har brug for en enkelt sesion eller gennemføre endnu et forløb, der altid er af høj kvalitet. Af samme årsag er det også Diana, jeg anbefaler, når jeg hører fra andre, at de har svært ved at finde den rette terapeut.
Fra hjertet tak for al din hjælp og støtte.
Knus
Filichia, 30 år
Hypotisør
Tilmeld dig mit nyhedsbrev
Modtag min e-bog: Dine følelser er dit indre kompas
Ved indsendelse af denne formular accepterer du behandling af dine data ifm. med vores privatlivspolitik.
Blog
15. september 2025
Parterapi efter utroskab – genopbyg tillid med emotionsfokuseret terapi i København
Parterapi efter utroskab – vejen tilbage til tillid
Parterapi kan give jer en chance for at komme videre efter utroskab. Utroskab rammer som et chok. For mange føles det, som om fundamentet under parforholdet pludselig er revet væk: Kan vi nogensinde stole ...
14. august 2025
I har brug for parterapi - 5 sikre tegn
5 tegn på at I har brug for parterapi – og hvad I kan gøre
Parforhold er en af de vigtigste relationer, vi oplever ...
30. april 2023
Relationer er alt og alt er relationer
Har du tænkt over, at livet stort set består af dine relationer? Jeg tænker ikke kun på relationer af kød og blod, selvom det formentlig er dine vigtigste relationer og iøvrigt nogle relationer, du har gavn af at ...