Dine muligheder
Har du nogensinde oplevet, at det kan være svært at gå ad den vej, der er indlysende?
Eller har du lagt mærke til, at det kan være svært for andre?
Har du lagt mærke til, at mennesker ofte saboterer de muligheder, de har?
Der er altid masser af muligheder og det endda lige foran næsen på dig.
For at vi kan benytte os af vores muligheder, er vi nødt at starte med at få øje på dem.
Alt for ofte kan vi ikke se de muligheder der er, eller også har vi modstand på dem, vi kan se.
Resultatet af det blinde øje eller modstanden er, at vi forbliver i hamsterhjulet, hvor den daglige trummerum føles som en march på stedet. Vi flytter os ingen steder hen.
Modstand mod vores muligheder kan skyldes frygt for forandring, tab af tryghed, tab af relationer for slet ikke at nævne frygten for fiasko.
Men modstanden kan også skyldes, at vi føler, at vi ikke er dét værd.
Noget inde i os kan have en gammel indkapslet og nu underbevidst ide om, at vi ikke fortjener den mulighed, der ligger lige for næsen af os. At vi ikke fortjener den succes, der måske kunne ligge til os – hvis vi altså griber bolden.
Vores modstand kan bevirke, at vi (ubevidst) vælger enten at sabotere vores muligheder eller ikke at benytte dem.
Og så er vi tilbage lige dér, hvor der muligvis er mere trygt, men hvor vi til gengæld ikke rykker os en tomme.
Med lidt øvelse kan vi begynde at se flere og flere af de muligheder, vi har.
Vi kan også kigge lidt nærmere på det, hvis vi har modstand på at gå med de chancer, vi får.
Og så kan det ende med, at vi rykker os videre til et nyt sted med nye muligheder.
For når vi tør gribe vores chancer, åbner livet sig for os.