En sjælden balance
Første gang vi oplever at være en del af en gruppe er, når vi vokser op i familien.
For nogle har denne gruppe været meget lille, for andre har den været stor og sammensat.
De erfaringer, vi har med os fra denne første gruppeoplevelse, følger os og blander sig med de erfaringer, der løber på senere.
Ingen grupper er ens – uanset om det er en familie eller en hvilken som helst anden gruppe.
Alle mulige indbyrdes dysfunktioner er mulige, og måske er det reelt umuligt at skabe den ideelle gruppe model.
Vores erfaringer, vores måde at være i livet og sammen med andre på, er forskellige. I familier og på arbejdspladser kræver det godt lederskab at få disse forskelligheder til at harmonisere sig, uden at den enkelte deltager skal klippe en tå og hugge en hæl, så blodet sprøjter og sårene på længere sigt danner ufleksibelt arvæv.
Hvordan taler vi til hinanden, hvordan kan vi udrede sammenfiltrede tråde af sammenblandede interesser, følelser eller grænseoverskridende indblanding i andre gruppemedlemmers gøren og laden?
Hvordan kan vi holde styr på, hvad der er ret og vrang i en gruppedynamik, der i mangel af stillingtagen eller lederskab let kan havne som en konstellation, der i bedste fald er til gavn for få eller måske i virkeligheden slet ingen?
Hvor går grænsen, hvis jeg har en mening om et andet gruppemedlem? Handler det om den anden eller handler det om mig selv? Hvornår skal vi rumme hinandens forskelligheder uden at gøre hinanden forkerte og hvornår skal vi sætte grænser for, hvad vi vil være med til?
Der er uendeligt mange gode spørgsmål at stille, og formentlig er der hverken rigtige eller forkerte svar. Fordi vores individuelle smag er forskellig.
Så hvad gør vi?
Uanset vores plads i gruppen, må vi tage ansvar for, hvordan vi selv oplever det. Og tale om, hvad der virker og hvad der ikke virker. Og kigge på, om der skal (egne) personlige justeringer til. Og turde tale åbent om det, hvis der er en dysfunktion, der hæmmer gruppedynamikken.
Lederen (hvis der er sådan en) har et ansvar her, men hvert enkelt gruppemedlem har også ansvar. For vi er nødt til at samarbejde for at skabe en gruppe, som vi allesammen har glæde af.