
Hellere den sikre ulykke…
…end den usikre lykke
I morges kørte jeg min datter til gymnasiet. En tur på 8-10 km.
Allerede inden vi nåede ud af Fredensborg, sad vi i en kø så lang og langsom, at frustrationerne begyndte at melde sig.
I det modsat gående spor var køen om muligt endnu længere og tungere.
Så jeg var noget irriteret ved tanken om at skulle skumle i en dræbende, humørslukkende kø på vej hjem igen.
Så sagde min datter: Hvorfor tager du ikke en anden vej hjem?
Tjah, det gør jeg som regel ikke, fordi den er længere, både i kilometer og tid (normalt).
Men jeg valgte alligevel at følge hendes fine råd.
Turen hjem ad snoede veje gennem et skønt, solbadet landskab helt uden blokeringer gav en følelse af glæde, der overrumplede mig helt.
Og turen mindede mig om, hvor ofte vi fortsætter i det spor, vi kender – også når det slet, slet ikke gør os glade.
Hvis ikke min datter var kommet med sit input, havde min autopilot bestemt for mig. Nu var jeg i stedet i stand til at tage et bevidst valg, der – selvom der ikke var nogen garanti – førte mig til en succesoplevelse.
Og sådan er det – vi vælger som regel det velkendte, selv når det fører til ulykke, irritation, stress, kedsomhed, bekymring, mismod el. lign.
Det kræver både bevidsthed og input udefra, når vi skal udfordre vores indgroede mønstre.
Men gevinsten er, at vi finder en måske-lykke på den anden side af det mønsterbrud.