…må vi også føle, at vi virkelig har ét

Ansvar er et kodeord indenfor lederskab.

I vores lederskab drømmer vi typisk om, at vores medarbejdere eller børn lærer at tage ansvar.
At de bliver selvstændigt tænkende og initiativrige.

Mange gange længes vi så meget efter, at ansvaret bliver grebet, at vi helt glemmer, at vi ikke selv har sluppet det endnu.

For med ansvar følger både frihed til at vælge og konsekvenser af de valg, der bliver truffet.

Hvis jeg beder min teenager lave mad, må jeg derfor beslutte mig for, om jeg har uddelegeret opgaven 100% eller om jeg alligevel vil bestemme, hvilken ret, det skal være og hvad der skal bruges af råvarer og værktøj.

Måske skal overgangen være glidende, og måske skal der være hjælp at hente hos mor, hvis det hele bogstaveligt talt brænder på.

Men det dybtfølte ansvar, valgfriheden og derved også kreativitet og stolthed udløses i sidste ende, når junior på eget initiativ og selvfølgelighed kan løfte en opgave helt på egen hånd og mor ikke længere står i baggrunden og griber, hvis han styrter undervejs.

Som ledere må vi vise, at vi har tillid til, at vores medarbejdere eller børn godt kan løfte den opgave, de har fået tildelt.

Jo mere vi står klar med sikkerhedsnet og instrukser, jo mindre bliver deres egen tro på, at projektet kan lykkes uden omklamrende bistand.

De skal naturligvis ikke bygge en Storebæltsbro fra den ene dag til den anden, men vokse ind i flere og større opgaver.

Så lån dem lidt tillid – og husk selv at give slip på det ansvar, der skal være deres.