Nogle af os er optaget af, om livet giver mening.

Når vi bryder det ned i mindre dele er det typisk, om karrieren giver mening.

Det kan også være, om relationerne giver mening – vennerne, partneren, familierelationerne, forholdet til børnene osv.

Jo mere mening, jo bedre flow og ja, jo bedre føles livet.

Hvad nu hvis?

Men hvad nu, hvis det ikke føles godt og hvad hvis det ikke rigtigt giver mening – samlet set eller enkelte brudstykker her og der?

Hvad nu, hvis vi slæber os gennem vores arbejdsliv eller føler os drænet af de relationer, vi har?

Hvad nu, hvis vi knokler for at få familien til at hænge sammen og ender dagen med at føle os som en hårdt opvredet karklud?

Hvad nu, hvis vi lader livet køre med os og vi derfor føler, at vi går glip af det, der i virkeligheden betyder noget?

Hvad nu, hvis vi er på en evig og håbløs bjergbestigning i ønsket om at bevise, at vi er gode nok mennesker?

Hvad nu, hvis dagen går med at glæde sig til, at vi har fri igen eller at vi rammer vores seng eller weekenden igen?

Hvad nu, hvis vi kun mærker livet, når vi er på ferie? Eller drømmer om at “komme i mål” = pensionsalderen?

Hvad nu, hvis vi slet ikke ser frem til livet, når vi vågner om morgenen?

Hvad pokker gør vi så?

Må jeg foreslå, at vi starter med en pause.
En pause, hvor vi mærker efter, hvor skoen trykker allermest.

Dernæst en alvorlig snak med os selv om, hvad vi længes efter – hvad der kunne være anderledes.

Så afvejer vi, om vi formår – med eller uden hjælp udefra – at lave en kursjustering, som kan bringe os lidt mere i retning af dét, vi længes efter.

Derfra er der kun to veje:

1) Vi sætter os for, at vi vil handle på vores ønsker og investere i mere mening, så livet bliver både bedre og værdifuldt – også selvom det kan være svært og kræver lidt øvelse.

2) Vi beslutter os for, at det alligevel ikke er så vigtigt, at livet giver mere mening – at det er mere “safe” at blive, hvor vi er. Og husk, at når vi ikke træffer et valg, bliver det alligevel automatisk et valg.

Du er dét værd

Jeg ved af erfaring, at løsning 1) er den mest udfordrende her og nu.
Jeg ved til gengæld også, at løsning 2) er den mest smertefulde på sigt.

Du ved garanteret, at jeg anbefaler 1) som er udtryk for godt lederskab.
Jeg er overbevist om, at du er dét værd.

Men valget er dit.