Du ser din nutid gennem fortidens filter

Kontakt Online booking

Du ser din nutid gennem fortidens filter


Du er farvet af i går

Måske tror du, at du har styr på tingene og føler dig rimeligt i kontrol, måske ikke.

Uanset om du er i en ene eller anden lejr – eller et sted mellem de to yderpunkter, er det en vigtig brik til forståelsen af dig selv, din adfærd, beslutninger og handlinger, at det reelt er noget andet, der styrer dig.

Det er nemlig i virkeligheden din fortid, der har kontrollen. Din opvækst, dine erfaringer, succeser og nederlag.

Du er nemlig så fantastisk indrettet, at når du erfarer/lærer noget én gang, så bliver det lagret i din underbevidsthed, så du ikke behøver at lære abc forfra hver gang, du fx skal læse en bog. Har du først lært at cykle, glemmer din krop det heller ikke igen.

Alt dét er jo både smart og energibesparende. Det sikrer ganske enkelt din overlevelse.

Det er ikke altid smart

Det er desværre bare ikke altid smart.

Årsagen hertil er, at vi typisk fortolker vores erfaringer på en måde, der definerer os som mennesker.

Hvis du fx har været ulykkeligt forelsket eller gennem en skilsmisse, kan du komme til den konklusion om dig selv, at du ikke “kan finde ud af at være i et parforhold”.

Eller hvis du synes, at du ofte er uheldig, så betegner du måske efterhånden dig selv som en uheldig person – en ide, der i sig selv kan tage livsmodet fra enhver.

Hvis din lærer, tante eller far bare én eneste gang har sagt, at du er doven, dum eller træls, kan sådan en lille spire betyde, at du selv efterfølgende ubevidst har samlet beviser ind på, at det virkelig er sandt, hvad de sagde. Igen kommer du til at definere dig selv i en bestemt kasse.

Dine overbevisninger om dig selv er desværre selvforstærkende – og de styrer dig langt mere end du aner.

Hvordan kan du ændre det?

  1. Første step er, at du ærligt tænker over, hvilken overbevisning, der står i vejen for dig.
    Hvad er det, der gør, at du føler dig begrænset? Hvad er det, du ikke kan finde ud af, så du kan bevæge dig mod det, du gerne vil?
  2. Hvis det er muligt, så find ud af, hvornår den overbevisning om dig selv blev født.
  3. Vis dig selv, at selvom du fx godt kan være doven, så er du ikke doven altid.
    Åbn dine øjne for, hvornår du ikke er doven. Opbyg en ny overbevisning om, at du også er aktiv og engageret. Selv de mindste trin skal være med til at bygge din nye overbevisning om dig selv – eksempelvis, at du står op hver morgen og måske endda går på arbejde.
  4. Øv dig i at mærke den nye overbevisning om dig selv.
    Jo mere du øver dig på dit nye fokus, jo hurtigere vil din nye overbevisning støtte dig, mens den anden glider i baggrunden.

Husk altid

  • Du er meget mere end du tror
  • Du kan meget mere end du tror
  • Det er dig, der bestemmer, hvad vej din udvikling går
  • Dine (ubevidste) overbevisninger styrer dig
  • Du kan ændre dine overbevisninger, hvis du skifter fokus og øver dig

Rigtig god fornøjelse!

Referencer

Anne og Morten

Vi havde brug for hjælp til at bryde et usundt mønster af skænderier. Vi ønskede hjælp til bedre at forstå hinanden og vores forskellige måder at reagere på i skænderier. Vi har lært meget om hinanden og selvom kærligheden aldrig har manglet i vores forhold, så føles det bare så let at elske hinanden nu. Stor tak til Diana ❤️

Vi har især haft gavn af at forstå hinandens reaktionsmønstre. Med en grundig forståelse heraf er vores kommunikation blevet meget bedre.
For os har Diana skabt nogle meget trygge rammer, der har gjort det muligt for os begge at være sårbare i processen. Diana har været god til at give plads til os begge to og samtidig givet os en masse konkrete værktøjer, som vi hver især kan bruge i hverdagen sammen

Nadia C. 33 år

Terapien hos Diana har hjulpet mig med at få en forståelse og ikke mindst fornemmelse for mig selv og de udfordringer jeg har haft, især i kærlighedsrelationer.
Diana har på ganske kort tid sporet sig ind på og hjulpet mig med at turde italesætte og mærke mine egne følelser. Hendes varme, rolige tilstedeværelse har støttet mig i at lande mere i mig selv.

Diana har en mild og alligevel særdeleshed effektiv måde at arbejde på, hvilket på kort tid har gjort mig i stand til at komme i kontakt med dybere følelser og tilstande (fra min opvækst og tidligere erfaringer) som jeg ikke har været fuldt bevidst om at jeg egentlig gik og “bar” rundt på.
Det har været en enorm forløsning og lettelse at få øje på, og det har været hjælpsomt at være i det rum, som Diana skaber, hvor jeg har kunne besøge de følelser som jeg ellers har haft svært ved at håndtere på egen hånd.

Jeg har været rigtig glad for terapien hos Diana, fordi hendes empatiske og aldrig dømmende tilgang gør det naturligt for mig at turde være hudløst ærlig også dér, hvor det gør særligt ondt eller hvor jeg ikke er så stolt af mig selv.

Den tillid, hun vækker, og den måde, hun arbejder på, har været en afgørende forudsætning for den forandring, jeg har formået at skabe med hendes professionelle tilgang.

Jeg kan på det varmeste anbefale Diana som terapeut!

Nadia C. 33 år
Antropolog

Mette S. 45 år

Med Diana som lyttende, klippefast, empatisk og tillidsvækkende terapeut, har jeg begivet mig ud på en indre rejse, hvor jeg gradvist har forandret mit indre kaos til et langt mere roligt og selvkærligt udgangspunkt. Det er som at finde et nyt og langt stærkere fodfæste.
Jeg har forstået, hvordan jeg fra de tidlige år har valgt strategier, der nok var hjælpsomme engang, men som i min voksne alder har stået i vejen for at finde en sund balance, særligt i mine relationer, herunder i relationen til mig selv.
Diana har støttet mig hele vejen og udfordret mit verdensbillede på en nænsom og virkningsfuld måde. Jeg ved ikke præcist, hvad det er, hun gør, men jeg oplever ofte, at noget har forandret sig til det bedre inde i mig.
Hun har en evne til både at se og gå til roden af, hvor det går galt. Jeg føler mig altid set og får aldrig serveret løsninger, der i sidste ende måske alligevel ikke ville være det rigtige. Hun gør sig aldrig klog på mig, men undersøger, bid for bid og vedholdende, hvordan det er at være mig og hun gør sig altid umage med at forstå præcist hvor det er, skoen trykker. Det gør mig virkelig tryg og selvom vi udforsker svære følelser, er hun med mig og jeg tør være nysgerrig på mig selv og mine egne sårbarheder.
Jeg vil til hver en tid anbefale Diana som terapeut, hvis du virkelig ønsker dybt forankrede forandringer. Det kan tage tid og det koster en personlig indsats, men jeg har aldrig gjort nogen vigtigere investering.

Mette S. 45 år
Cand. Merc.

Filichia, 30 år

Jeg har været i forløb med Diana som terapeut, ikke bare en gang, men hele 3 gange i fulde forløb.
Diana har været virkelig god til at støtte og hjælpe mig med mine udfordringer. Hun formår virkelig at få mig til at mærke og reflektere uden nogensinde at dømme eller blande noget ind, som ikke er relevant for netop mig. Hun er optaget af mine oplevelser og spørger undersøgende ind lige der, hvor mine udfordringer har sit udspring.
Derfor er det altid Diana, jeg vender tilbage til, enten når jeg har brug for en enkelt sesion eller gennemføre endnu et forløb, der altid er af høj kvalitet. Af samme årsag er det også Diana, jeg anbefaler, når jeg hører fra andre, at de har svært ved at finde den rette terapeut.
Fra hjertet tak for al din hjælp og støtte.

Knus
Filichia, 30 år
Hypotisør

Skriv til os

22 19 10 32