Emotionsfokuseret Parterapi

Kontakt Online booking

Emotionsfokuseret Parterapi


Emotionsfokuseret Parterapi i København

Emotionsfokuseret Parterapi – et vigtigt skridt

Parterapi er et vigtigt – og for mange par – svært skridt at tage.

Et parforhold, der ikke fungerer optimalt er et dagligt sår, der fører afmagt, opgivenhed, tilbagetrækning eller åbenlyse konflikter og fejlslagen kommunikation med sig.

Når vi i virkeligheden søger tryghed, anerkendelse, attraktion, kontakt og intimitet, bliver vi ramt af skuffelse og opgivenhed, når hverdagen mere er præget af vrede, skuffelse eller ensomhed i relationen.

Det gør ondt.

Nogle af os bebrejder partneren, andre af os kommer i kontakt med egen uformåenhed og tanker som “ligegyldigt hvad jeg gør, virker det ikke…” bliver normale og drænende.

Måske genkender du noget?

  • At der er alt for meget vrede mellem jer
  • At føle dig omklamret/kontrolleret
  • At du eller din partner trækker sig
  • At savne respekt og anerkendelse
  • At føle dig ensom i parforholdet
  • At føle dig nedprioriteret
  • At føle dig ikke-god-nok

Emotionsfokuseret Parterapi – hvad er det?

Emotionsfokuseret Parterapi er en internationalt anerkendt og empirisk valideret metode, der bygger på mange års forskning, der viser, hvor stor indflydelse vores følelser har på vores måde at interagere på i forholdet.

I parforholdet søger vi mange behov opfyldt og når det ikke sker, kan det være en god grund til at søge hjælp i form af parterapi.

Når vi ikke føler os trygge, værdifulde, prioriterede, elskede og respekterede, er det et dårligt udgangspunkt for løsning af små og store udfordringer i det fælles liv, herunder de klassiske: arbejdsfordeling, økonomi, børneopdragelse osv.

Der er altså de synlige forhold – de daglige udfordringer – og så er der de følelsesmæssige lag.
Når vi ikke føler os set og mødt i parforholdet, giver det synlige problemer på overfladen.

Men det virkelige problem er i “maskinrummet”, i følelseslivet.

Det er dér, vi går på opdagelse, når vi arbejder med Emotionsfokuseret Parterapi.

Læs mere, hvis du er nysgerrig: Parterapi hos Diana

Hvordan foregår Emotionsfokuseret Parterapi?

  1. Først og fremmest giver vi os tid. Alt arbejde med følelser kræver tid. Tid til at mærke, tid til at komme ned i de følelser, der er ramt, når parforholdet lider. Det er følelserne, der giver problemer, derfor er netop dette arbejde en forudsætning for at forandre noget.
  2. Som parterapeut leder jeg processen og vores samarbejde kan indebære, at jeg afbryder jer med den hensigt at lede processen derhen, hvor der er erfaring for, at den virker.
  3. Det er også en forudsætning, at I hver især tager personligt ansvar for forløbet – at I er villige til at lære og bruge det, I lærer, også selvom det er svært – især i begyndelsen.
  4. Den sidste forudsætning for et effektivt forløb med parterapi er hver partners vilje til at kigge indad og gå på opdagelse i følelser og adfærd, som volder problemer i parforholdet. Som partner har vi altid et eget ansvar for vores reaktioner på den anden partner.

Læs mere, hvis du er nysgerrig: Parterapi hos Diana

Hvor ofte og hvor længe?

Det er selvfølgelig et centralt spørgsmål, hvis I overvejer parterapi.

I begyndelsen vil det være optimalt at mødes med 1 – 2 ugers mellemrum. Hvis der går længere tid, vil det typisk trække processen i langdrag. Vær derfor indstillet på praktisk at kunne afsætte tid et par  gange om måneden.

Varighed af forløbet er naturligvis afhængig af jer og de problemer, I kommer med. Vi arbejder som sagt ikke med de enkelte praktiske problemer, men med jeres evne til selv at skabe et grundlag for at løse dem.
I Emotionsfokuseret Parterapi arbejder vi i “maskinrummet” for at skabe varig og bæredygtig forandring.

For nogle par vil der hurtigere (gen)skabes god kontakt, for andre tager det længere tid og mere proces at nå dertil.

Som udgangspunkt skal I dog regne med ca 15-20 sessioner for at skabe varig og bæredygtig forandring. For nogle vil det være lidt mindre, for andre lidt mere, særligt hvis der er svigt og traumer med i bagagen. Det er naturligvis altid jer, der tager stilling til, hvornår I ønsker at afslutte forløbet.

Book jeres første tid nu

Ring til mig nu på 22 19 10 32 eller skriv til mig på diana.lindegaard@gmail.com

Du kan også gå direkte til Online booking

PS Jeg har også enkelte aften tider – kontakt mig, hvis du har dét behov.

 

Emotionsfokuseret Parterapi

Referencer

Anne og Morten

Vi havde brug for hjælp til at bryde et usundt mønster af skænderier. Vi ønskede hjælp til bedre at forstå hinanden og vores forskellige måder at reagere på i skænderier. Vi har lært meget om hinanden og selvom kærligheden aldrig har manglet i vores forhold, så føles det bare så let at elske hinanden nu. Stor tak til Diana ❤️

Vi har især haft gavn af at forstå hinandens reaktionsmønstre. Med en grundig forståelse heraf er vores kommunikation blevet meget bedre.
For os har Diana skabt nogle meget trygge rammer, der har gjort det muligt for os begge at være sårbare i processen. Diana har været god til at give plads til os begge to og samtidig givet os en masse konkrete værktøjer, som vi hver især kan bruge i hverdagen sammen

Nadia C. 33 år

Terapien hos Diana har hjulpet mig med at få en forståelse og ikke mindst fornemmelse for mig selv og de udfordringer jeg har haft, især i kærlighedsrelationer.
Diana har på ganske kort tid sporet sig ind på og hjulpet mig med at turde italesætte og mærke mine egne følelser. Hendes varme, rolige tilstedeværelse har støttet mig i at lande mere i mig selv.

Diana har en mild og alligevel særdeleshed effektiv måde at arbejde på, hvilket på kort tid har gjort mig i stand til at komme i kontakt med dybere følelser og tilstande (fra min opvækst og tidligere erfaringer) som jeg ikke har været fuldt bevidst om at jeg egentlig gik og “bar” rundt på.
Det har været en enorm forløsning og lettelse at få øje på, og det har været hjælpsomt at være i det rum, som Diana skaber, hvor jeg har kunne besøge de følelser som jeg ellers har haft svært ved at håndtere på egen hånd.

Jeg har været rigtig glad for terapien hos Diana, fordi hendes empatiske og aldrig dømmende tilgang gør det naturligt for mig at turde være hudløst ærlig også dér, hvor det gør særligt ondt eller hvor jeg ikke er så stolt af mig selv.

Den tillid, hun vækker, og den måde, hun arbejder på, har været en afgørende forudsætning for den forandring, jeg har formået at skabe med hendes professionelle tilgang.

Jeg kan på det varmeste anbefale Diana som terapeut!

Nadia C. 33 år
Antropolog

Mette S. 45 år

Med Diana som lyttende, klippefast, empatisk og tillidsvækkende terapeut, har jeg begivet mig ud på en indre rejse, hvor jeg gradvist har forandret mit indre kaos til et langt mere roligt og selvkærligt udgangspunkt. Det er som at finde et nyt og langt stærkere fodfæste.
Jeg har forstået, hvordan jeg fra de tidlige år har valgt strategier, der nok var hjælpsomme engang, men som i min voksne alder har stået i vejen for at finde en sund balance, særligt i mine relationer, herunder i relationen til mig selv.
Diana har støttet mig hele vejen og udfordret mit verdensbillede på en nænsom og virkningsfuld måde. Jeg ved ikke præcist, hvad det er, hun gør, men jeg oplever ofte, at noget har forandret sig til det bedre inde i mig.
Hun har en evne til både at se og gå til roden af, hvor det går galt. Jeg føler mig altid set og får aldrig serveret løsninger, der i sidste ende måske alligevel ikke ville være det rigtige. Hun gør sig aldrig klog på mig, men undersøger, bid for bid og vedholdende, hvordan det er at være mig og hun gør sig altid umage med at forstå præcist hvor det er, skoen trykker. Det gør mig virkelig tryg og selvom vi udforsker svære følelser, er hun med mig og jeg tør være nysgerrig på mig selv og mine egne sårbarheder.
Jeg vil til hver en tid anbefale Diana som terapeut, hvis du virkelig ønsker dybt forankrede forandringer. Det kan tage tid og det koster en personlig indsats, men jeg har aldrig gjort nogen vigtigere investering.

Mette S. 45 år
Cand. Merc.

Filichia, 30 år

Jeg har været i forløb med Diana som terapeut, ikke bare en gang, men hele 3 gange i fulde forløb.
Diana har været virkelig god til at støtte og hjælpe mig med mine udfordringer. Hun formår virkelig at få mig til at mærke og reflektere uden nogensinde at dømme eller blande noget ind, som ikke er relevant for netop mig. Hun er optaget af mine oplevelser og spørger undersøgende ind lige der, hvor mine udfordringer har sit udspring.
Derfor er det altid Diana, jeg vender tilbage til, enten når jeg har brug for en enkelt sesion eller gennemføre endnu et forløb, der altid er af høj kvalitet. Af samme årsag er det også Diana, jeg anbefaler, når jeg hører fra andre, at de har svært ved at finde den rette terapeut.
Fra hjertet tak for al din hjælp og støtte.

Knus
Filichia, 30 år
Hypotisør

Skriv til os

22 19 10 32