Når vi kigger efter hullerne i osten er vores fokus rettet imod alt det, der ikke er.

Alt det, der ikke er muligt. Alt det, der ikke ser rigtigt ud. Alt det, der ikke virker efter hensigten (eller vores ønske). Alle dem, der er dumme eller inkompetente. Alt det, der kunne være bedre, set i vores egen optik.

Hvis vi er en hjælpende sjæl, vil vi typisk forsøge at ændre alt det, der ikke er, til noget bedre.

Problemet er, at vi glemmer at lægge mærke til alt det, der faktisk er, nemlig osten.

Alt det vi kan. Alt det, der fungerer fint. Og alt det, vi er.

Når vi i vores lederskab i forhold til andre (eller os selv) kigger efter hullerne, bliver vi destruktive.

I mit eget liv har jeg for eksempel på grund af mit alt for slidte og smertende knæ haft fuldt fokus på alt det, jeg ikke kunne. At jeg ikke kunne stå på ski, gå i bjerge, surfe, stå og gå meget osv. Det virkede meget begrænsende, og jeg glemte faktisk i lang tid, at der også var meget, jeg godt kunne.

Jeg har også været sådan en, der i alt for mange år kæmpede heftigt og bravt for at lave om på min mand. Ganske forgæves – det behøver jeg sikkert ikke at tilføje.

Hvis vi også vil lave vores børn eller vores medarbejdere om, så glemmer vi meget ofte at se, hvordan de i virkeligheden er. Hvilke talenter, egenskaber og væsen, de har.
Det er lidt ligesom at være blind.

Men hvorfor dette fokus på hullerne i osten?

Der kan være mange årsager, men nogle af dem kan skyldes, at vi har lært at være (negativt) opmærksomme, forbedrende, måske ligefrem mistroiske og måske har vi også lært, at livet er farligt, hårdt arbejde og at der aldrig er noget, der virker, medmindre vi knokler hårdt for at få det til at virke – vores krop, vores børn, mand, familie, medarbejderteam osv.

Når vi vil lave om på andre kan det også handle om, at der er noget hos os selv, vi trænger til at kigge lidt nærmere på. Det føles ikke altid godt, og så er det lettere at kaste os over nogle andre, vi kan “hjælpe”.

Skal vi da aldrig kigge efter hullerne? Jo, hvis vi altid husker helheden og gør det med balance, så ligger der nogle gange udviklingsmuligheder gemt i hullerne. Men vi er nødt til at vide, hvad vores fokus på hullerne i virkeligheden handler om.

Det kræver bevidsthed og balance – vigtige bestanddele i det gode lederskab.