Når indre regler begrænser

Kontakt Online booking

Når indre regler begrænser


regler

Regler er din guide

Der er formentligt intet, der begrænser os så meget som de regler, der bor inde i os.

Regler om alt. Regler, der skal støtte os på vejen frem i verden.

De indre regler bygger på velmente formaninger fra forældre, lærdom fra skolen og erfaringer, der til tider har været hårde at høste – læg ikke din hånd på en varm kogeplade osv.

Desværre giver reglerne ikke bare retning, men også mange begrænsninger.
Derfor er det en god ide at revidere reglerne og forsøge at få bevidsthed på, hvornår vi kører på automatpilot og følger de regler, der ligger på rygraden.

I sidste uges blog skrev jeg om at rumme hinandens forskelligheder.

Det er altid et godt sted at starte hos os selv. At lære at rumme, elske og anerkende os selv 100%.

Måske tænker du: ja, ja, det gør jeg da allerede (måske ikke).

Denne øvelse vil vise dig, om du gør. For hvis vi ikke kan rumme andre, vender pilen altså også tilbage på os selv.

Bliver du provokeret, hvis en anden person fx

  • spørger ‘dumt’?
  • er umoden?
  • ikke tager ansvar?
  • ikke er hjælpsom?
  • kun tænker på sig selv?
  • er grådig?
  • er genert?
  • er langsom?
  • er nærig?
  • er uvillig?
  • fylder meget?
  • er vred?
  • er doven?
  • …fortsæt selv…

…så kan du være forvisset om, at du heller ikke tillader dig selv at lufte de samme egenskaber. Men det er egenskaber, du har – du har bare lukket ned for dem. I udgangspunktet har vi nemlig alle egenskaber – også de såkaldt dårlige (som godt kan være nyttige).

Som forældre lærer vi eksempelvis typisk vores børn, at de skal være selvstændige og lære at tage ansvar, for vi ved, at de egenskaber får de brug for, når de en dag står derude i verden på egen hånd. Det er superfint.

Bagsiden er, når de samme børn ikke tør være små og ‘dumme’ og bede om hjælp, fordi de derved bryder med det billede, som både forældre og de selv er tilhængere af.

Resultatet er, at vi sidder med hver vores sæt af regler om, hvordan ‘man’ skal være og det giver grobund for pegefingre mod de andre og disrespekt vokser frem.
Det bliver mere svært at mødes. I familien, på arbejdspladsen og i andre sammenhænge.

Bryd de snærende regler

Så hvordan kan vi lære at bryde de indgroede regler? Hvordan kan vi udvande dem, så de ikke blokerer for nyttigt, rummeligt og nødvendigt fællesskab og samarbejde?

  1. Læg mærke til det, når du bliver irriteret over en anden person. Lad os sige, at du er irriteret over, at han er nærig.
  2. Tænk over, hvad det egentlig betyder for dig at være nærig.
  3. Hvornår synes du, at det er det godt og hvornår er det skidt at være nærig?
  4. Overvej, hvornår du selv sidst har været nærig? Eller om der kunne være områder i dit liv, hvor det kunne gavne dig at være – bare lidt – nærig?
    Er du fx for gavmild med dine penge, så der aldrig er noget sidst på måneden eller når du skal på ferie? (og så ender du alligevel med at være nærig)
  5. Øv dig i at se lidt mere nuanceret på dét at være nærig. Det er aldrig kun godt eller kun skidt.
  6. Giv dig selv lov til at være nærig dér, hvor det i virkeligheden tjener dig at være det.
  7. Gentag øvelsen, når du bliver irriteret eller provokeret over andre.

Med øvelsen kan du efterhånden fjerne flere og flere af de fordomme, du har ikke alene overfor andre, men også overfor dig selv.

Resultatet er, at du igen bliver et mere helt og nuanceret menneske, der ikke længere er begrænset af indgroede regler, men som kan udfolde sig i mere frihed – også i relation til andre.

Et (fordoms)frit menneske vil altid være den bedste leder, både for sig selv og for andre.

 

Skriv til os

22 19 10 32