Husk ilt til dig selv først

Der er en grund til, at jeg altid taler med mindst én af forældrene, før jeg aftaler sessioner med en teenager.

Årsagen er, at vores børn altid spejler os selv – på godt og ondt.

Sagt på en anden måde er vi rollemodeller i alt, hvad vi gør.
Vores børn kopierer os – selvom det ind imellem kan være ret svært at få øje på.

De kopierer dét, vi gør, og det er her, forvirringen kan sætte ind.
Det betyder nemlig, at det ikke hjælper noget, hvis vi siger én ting, og gør noget andet.
Jeg kan fx sagtens sige til mine unger, at sukker er noget usundt stads, men hvis jeg selv propper mig med slik, kager og sodavand – så tager de det ikke rigtigt alvorligt.

Forleden havde jeg en fin samtale med en mor, der i et par år har overvejet at skifte spor i sin karriere. Hun brænder ikke længere for sit nuværende job og drømmer om noget andet, der kan engagere hende på et helt andet niveau og måske endda vække en passion i hende.

I de samme år har denne mor, som er både bevidst, kærlig og ansvarlig, undret og bekymret sig om sin søn, der (heller) ikke har været engageret i sit “arbejde”, nemlig skolen.

Der er for mig ingen tvivl om, at moren ved at tage hul på en ny udfordring og gå efter mere passion vil sætte gang i udviklingen derhjemme. Med sit eksempel vil hun vise, hvor vigtigt det er for hende at have et godt og meningsfuldt indhold i sin hverdag og derved vil hun inspirere sin søn på en langt mere effektiv måde end nok så mange formaninger fra hendes side eller sessioner hos mig vil gøre.

Nok er skolen ikke altid super tiltrækkende for de unge, men ofte er det faktisk fordi de ikke kan få øje på de lidt mere langsigtede muligheder i at tilegne sig skolekundskaber. Det er dér, vi voksne har en opgave og kan sætte tingene lidt i perspektiv for vores teenagere.

Men husk – det er ikke nok at sige hvad der er godt, vi skal vise, hvad der er godt.

Ved for eksempel at give os selv den livsvigtige ilt allerførst.